Kylling Korma
Kylling Korma er en fantastisk ret fra det indiske køkken.
Mild, cremet og lækker og ikke spor stærk, så kan hele familien fint være med.
Retten er nem og tager ikke lang (arbejds)tid – blot skal man huske at marinere kyllingen dagen før den skal tilberedes, eller som minimum 12 timer forinden, så lav marinaden aftenen før eller fra morgenstunden. Det giver nemlig den allerbedste smag og en super mør Kylling Korma.
Prøv også: flere opskrifter på indisk mad >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kyllinge Korma
- Korma Marinade
- 500 g kyllingebryst, skåret i tern
- 1 spsk garam masala
- 0,50 tsk chiliflager
- 1 tsk stødt gurkemeje
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 1 spsk ingefær, fintrevet
- 1 lime, saft herfra
- 1 dl græsk yoghurt 10 %
- Korma Sauce
- 2 rødløg, skåret i tynde både
- 75 g koncentreret tomatpuré
- 400 ml kokosmælk
- 65 g mandler, smuttede
- 1 spsk kokosolie, eller olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til anretning
- 1 håndfuld frisk koriander
- 4 dl basmati ris
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Korma marinade
Begynd i god tid , da kødet skal marinere længe. Bland marinaden sammen og vend kyllingestykkerne grundigt i marinaden, så de bliver helt dækket af marinaden.
Stil det på køl og lad det trække i 12-24 timer.
Inden servering
Smelt kokosolie på en pande og sauter kort løgene heri, til de er blevet bløde.
Kom kyllingestykkerne på sammen med marinaden og steg kyllingestykkerne under omrøring. Tilsæt tomatpuré og kokosmælk, læg låg på og lad retten simre i 30 minutter.
Rør de hakkede mandler i inden servering og smag til med salt og friskkværnet peber.
Server retten i dybe tallerkener sammen med ris og drys med grofthakket koriander.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Tak for rigtig gode opskrifter
Skal lave mad til mange, kan den laves på forhånd og fryses ned?
Mange hilsner Anne
Hej Anne
Mange tak for din søde hilsen. Korma kan godt fryses, tøes helst op i køleskabet og varmes op til det koger. Smag gerne godt til igen inden servering.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Er det muligt at erstatte den græske yoghurt med noget andet? Da vi får en gæst der ikke kan tåle komælk?
Du kan evt prøve med kokosmælk, som alternativ – resultatet vil blive anderledes, men bestemt lækkert :)
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
altså – det er ikke en vinder. Jeg vil lige sige at jeg absolut elsker dine opskrifter normalt, og bruger dem flittigt.
Men en korma skal smage sødt og fedt, og denne her var decideret sur – måske pga. den store mængde tomatpure.
Når man googler korma, er de fleste kokke også enige om at tomat slet ikke hører til i en korma.
Jeg var nødt til at tilføje en god sjat sukker før den overhovedet var spiselig.
Ville bare lige dele min erfaring.
Tak for mange (andre) gode opskrifter ❤️
Mvh. Kæmpe fan