Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/wraps-med-varmroeget-laks/

Wraps med varmrøget laks

Jeg er vild med kombinationen af varmrøget laks (ja, faktisk laks i det hele taget) og avocado. Det er så lækkert – kunne spise det hver dag til frokost, næsten. På ristet rugbrød, på en tallerken salat og indimellem i en god tortillawrap også.

Jeg har prøvet at snige disse lækkerier med i madpakken hos mine to – nu syvårige – elsklinger, men de er så åbentbart ikke lige så vild med kombinationen som jeg. De foretrækker tilsyneladende deres laks, uden den grønne cremede stenfrugt … i hverfald i wraps – selv om de er enige i, at kombinationen er et hit i sushi.

PT10M

Wraps med varmrøget laks og avocado

Tid i alt10 min.
Arbejdstid10 min.
Antal4 stk.
Ingredienser
  • 1 varmrøget laks
  • 1 avocado
  • 1 citron, 1/2 tsk citronsaft herfra
  • 2 spsk cremefraiche 18 %
  • 1 spsk mayonnaise
  • 2 spsk purløg, finthakket
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 4 tortillas pandekager
Udskriv opskrift 
Fremgangsmåde

Halver avocadoen, tag stenen ud, fjern skallen og skær avocadoen ud i skiver som dryppes med lidt citronsaft.

Kom laks, mayo, cremefraiche og purløg i en skål og mos det godt sammen med en gaffel. Smag til om det evt kunne bruge lidt salt og peber.

Smør den rørte laks på 4 tortillapandekager, og kom et par skiver avocado på hver. Rul tæt sammen og skær i halve.