Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/fiskefrikadeller/ Aftensmad Familiefavoritter, Fisk & Skaldyr, Mormormad, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn

Fiskefrikadeller med remoulade og råkostsalat

Hjemmelavede fiskefrikadeller er virkelig lækkert og altid et hit hos min familie, når jeg servere dem med hjemmelavet remoulade, råkost og kartofler.

Jeg laver fiskefrikadeller af både torsk og laks, det giver en skøn smag så fylder jeg lidt grønt i, lidt dild og lidt piskefløde, som er den hemmelige ingrediens, der gør dem helt uimodståeligt lækre.

Prøv også: min bedste opskrift på æggekage >>

PT45MPT30M4

Fiskefrikadeller med remoulade og råkost

Tid i alt45 min.
Arbejdstid30 min.
Holdbarhed2 dage
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Fiskefrikadeller
  • 1 rødløg
  • 0,50 squash
  • 300 g torskefilet
  • 300 g laks, uden skind
  • 2 æg
  • 1 håndfuld frisk dild
  • 40 g hvedemel
  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk smør, til stegning
  • 1 spsk olivenolie, til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Remoulade
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1 dl cremefraiche 38%
  • 1 dl pickles
  • 0,50 tsk karry, medium
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Råkost
  • 3 gulerod, groftrevet
  • 2 æble, groftrevet
  • 0,50 citron, saft herfra
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk solsikkekerner
  • 2 spsk rosiner
  • Til servering
  • 1 kg kartoffel
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk flagesalt
  • 1 knivspids sød paprika
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kartoffelbåde
Skær kartoflerne i både og vend dem i olie, salt, og paprika og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 30-35 minutter til de er gyldne og sprøde. Vend dem et par gange undervejs.

Fiskefrikadeller
Kom løg og squash i en foodprocessor og kør, til det er finthakket. Tilsæt resten af ingredienserne – dog ikke smør og olie. Kør kort, til farsen er samlet og har den ønskede konsistens.

Sæt fiskefarsen i køleskabet i en halv times tid, så den kan samle sig og trække smag.

Steg fiskefrikadellerne i olie og smør på panden ved middelvarme, til de er gennemstegte og gyldne og sprøde på begge sider.

Remoulade
Bland alle ingredienserne sammen og smages til.

Råkostsalat
Bland citronsaft og honning, vend derefter de groftrevet æbler heri.

Tilsæt resten af ingredienserne og server straks.