Pebernødder
Sprøde og velsmagende pebernødder, som er nemme at lave og dejlige at bage.
Her kan hele familien være med og har man helt små børn til at hjælpe, så viser deres strålende øjne, at også rå pebernøddedej smager ualmindelig lækkert ♡
Det er så hyggeligt at bage pebernødder sammen og disse pebernødder har vi bagt i uendeligt mange år. Fyldt med skønne krydderier og smag, og helt som vi bedst kan lide den. Det er vitterligt den bedste opskrift på pebernødder efter min mening.
Prøv også: mange flere juleopskrifter her >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 100 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pebernødder
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 125 g smør, stuetempereret
- 125 g sukker
- 0,50 dl piskefløde
- 250 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 0,50 tsk ingefær, fintrevet
- 0,50 tsk stødt kanel
- 0,50 tsk friskkværnet peber
- 0,50 tsk stødt kardemomme
- 0,50 øko appelsin, 1 tsk fintrevet skal herfra
Pisk smør og sukker hurtigt sammen og rør derefter piskefløde i.
Rør de tørre ingredienser og fintrevet appelsinskal sammen i en skål for sig og rør dette i skålen med de våde ingredienser.
Saml dejen kort, bare indtil pebernøddedejen er fast og nem at forme og samlet.
Tril dejen ud i lange pølser og skær pebernødderne ud i passende størrelse på omkring 1×1 cm.
Tril pebernødderne til små runde kugler og sæt dem på en bageplade med bagepapir med lidt afstand mellem.
Bag ved 175 grader varmluft i omkring 7-10 minutter til de lige akkurat bliver let gyldne i kanterne. Lad dem køle af på en rist.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Findes der en erstatning for piskefløde, eller kan man kun bruge dét?
Hej Ida Mai
Jeg har altid lavet pebernødderne med piskefløde, for det giver en virkelig god krumme, så jeg har ikke prøvet med andet. Du må evt prøve dig lidt frem.
Kh Ann-Christine
Hvis man skal undgå gluten kan man så bruge mandelmel til opskriften istedet ? Vh
Hej Ane
Jeg har ikke testet det, men jeg vil tro de bliver bedre med en glutenfri mel til brødbagning. Du må endelig teste det af.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvor længe kan de holde sig når de er bagt i en småkage dåse eller tætlukket bøtte
Hej Mille
Minimumsholdbarhed står i opskriften øverst, samme sted som tid, mængde osv.
God fornøjelse og glædelig jul
Kh Ann-Christine