Havregryns Cookies
En buttet havregryns cookies, som er perfekt chewy i krummen, sød uden at være for sød, med en perfekt balance af salt og sødt og temmelig vanedannende.
Disse havregryns cookies er et nemt lille bageprojekt og det kan anbefales at lave dobbelt eller tredobbelt portion og så fryse de andre ruller ned.
De behøver nærmest ikke tø op, men er klar til at blive skåret ud og bagt til hurtige lækre cookies på en dag med uventede gæster, en legeaftale eller en dag, hvor man har lyst til at knusforkæle sine børn.
Prøv også: opskrift på klassiske cookies med chokolade >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Havregryns Cookies
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 80 g smør, stuetemperet
- 50 g sukker
- 50 g muscovadosukker
- 1 æg
- 120 g finvalset havregryn
- 100 g fuldkornshvedemel
- 1 knivspids salt
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk stødt kanel
- 1 tsk stødt kardemomme
- 50 g medjool dadler, hakkede
- 30 g mørk chokolade, hakket
Pisk smør, sukker og muscovadosukker sammen, til det er luftigt, og pisk derefter ægget i.
Rør alle de tørre ingredienser sammen, bland de hakkede dadler i og brug melblandingen til at skille alle daddelstykkerne fra hinanden, så de ikke klistrer sammen og klumper. Rør skålens indhold sammen med smørblandingen til en dej. Vend til sidst hakket chokolade i.
Form en aflang stang på ca. 12 cm og skær 12 skiver a 1 cm. Sæt skiverne på en bageplade med bagepapir.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 13-15 minutter, til de er gyldne, men stadig lidt bløde i midten.
Lad dem køle lidt af på bagepladen, inden de sættes på en bagerist.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Uhm – de er virkelig gode!!!! De skal bages igen ~ med dadler. Havde ikke dadler i dag.
Tak for opskriften!
Hej Birgit
Hvor er det godt at høre! Tak for din søde hilsen :)
Kh Ann-Christine
Jeg vil godt klage over denne opskrift. Den er stærkt vanedannende! Jeg laver den uden dadler men med fint hakkede mandler i stedet, og efterhånden kan vi ikke drikke en kop kaffe her i huset, uden at få disse cookies til.
Haha, hvor er det skønt at høre! Tusind tak for din søde tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
virkelig gode .. dadlerne og chokoladen –> det gir bare en skøn smag
Hej Vester
Tusind tak, det er jeg glad for du synes :)
Kh Ann-Christine