Haydari dip
Haydari er en super cremet og virkelig lækker dip, som består af feta ost, peberfrugt, olie og krydderier.
Det er en af mine yndlingsdips og den smager virkelig lækkert til både grøntsager og som dip eller en kold sauce til det mellemøstlige køkken.
Vi fylder den i sandwich, i tortillawraps med falafler og shawarma og nyder den til salater og med fladbrød til. Det smager skønt til både kylling, lam, oksekød og til mange dejlige vegetarretter.
Prøv også: min opskrift kebabsalat >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Haydari dip
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 1 rød peberfrugt
- 250 g feta
- 1 håndfuld bredbladet persille, grofthakket
- 1 tsk sød paprika
- ½ tsk røget paprika
- 1 knivspids cayenne peber
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 3 spsk olivenolie
Halver peberfrugten på langs og fjern frøstol og stilk.
Læg den på en bageplade med bagepapir med skindsiden opad og bag den i ovnen i cirka 20 minutter i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft. Hold øje med den! Peberfrugten skal være mørk på skindet, og det går først ret langsomt, men så lige pludselig er den der.
Tag peberfrugten ud og lad den køle af, til den stadig er godt lun, og kom den i en frysepose og luk den til. Lad den stå i en halv times tid og fjern skindet. Kom peberfrugtkød i en blenderskål sammen med de øvrige ingredienser, dog undtaget olien. Blend godt igennem, til konsistensen er cremet. Smag til og tilføj lidt olivenolie, hvis det er nødvendigt.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Er det OK at lave et par dage i forvejen?
Hej Susanne
Ja, haydari kan fint holde sig i et par dage på køl
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej,
Kan peberfrugten bages i airfryer i stedet for ovn?
Tak for gode opskrifter
Mvh lisbeth
Hej Lisbeth
Ja, sagtens. Du kan omregne opskriften til din airfryer her
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvor længe kan det holde sig udenfor køleskabet?
Hej Dorte
Måske et døgns tid, men det er ikke testet.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine