Tarteletter med høns i asparges
Høns i asparges fyldt i tarteletter – klassisk og altid godt!
Det er et hit i min familien og det er en dejlig traditionel ret at servere til både julefrokoster, påskefrokoster og til en dejlig aftensmad til både hverdage og weekender. Nemt og lækkert og så kan man jo altid servere en kålsalat og lidt gnavegrønt til som tilbehør i hverdagene.
Det er også en skønt som restemad, efter man har tilberedt en hel kylling eller suppehøne. Fyldet kan tilberedes dagen i forvejen og lunes inden servering.
Prøv også: opskrift på lækker hønsesalat >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Tarteletter med høns i asparges
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- Kogt kyllingebryst eller hønsebryst
- 2 hønsebryst
- 3 dl grøntsagsbouillon
- 1 gulerødder, i tern
- 1 løg, i tern
- 2 laurbærblade
- salt og friskkværnet peber
- Fyld til Tarteletter
- 40 g smør
- 2 spsk hvedemel
- 4 dl mælk
- 200 g aspargessnitter
- salt og friskkværnet peber
- Derudover
- 12 tarteletter
- 1 håndfuld persille
- salt og friskkværnet peber
Kogt hønsebryst eller kyllingebryst
Kom hønsebryst eller kyllingebryst i en gryde med grøntsagsboullion, en gulerod, løg, salt, hele eller friskkværnede peberkorn, samt laurbærblade og lad det simrekoge i 15 minutter. Gem 3 dl kogevand til tarteletsaucen.
Tarteletter
Smelt smør i en gryde og pisk mel i til en melbolle. Pisk derefter mælk i, lidt efter lidt til saucen er helt jævn. Kog op og lad saucen koge igennem 1-2 minutter under omrøring og smag til med salt, peber og juster konsistensen med kogevand fra kyllingen/hønen.
Skær hønsekødet i tern, dræn asparges og kom det i saucen.
Lun tarteletterne i ovnen efter anvisning på pakken.
Fyld de lune tarteletter med sauce og pynt med persille og kværn sort peber over, samt et lille drys flagesalt.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Tak for mange gode opskrifter.
Jeg koger somme tider en stor kylling. Da vi kun er 2 personer, spiser vi ikke hele kyllingen plus suppe på 2 dage. Kan jeg evt fryse lidt kyllingebryst ned (evt i tern) og senere bruge det til tarteletter.
Mange hilsner
Maiken
Hej Maiken
Mange tak for din søde hilsen.
Ja, det kan du sagtens. Det vil være lækkert også at tage lidt suppevand fra til at jævne saucen til tarteletterne med, det er dog ikke et must, men giver en skøn smag.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvilken kålsalat vil du anbefale til?
Hej Signe
Jeg har lavet en lille samling her af salat der passer til alt, jeg ville vælge en af dem.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Blot en god ide for nogen der ikke er så vilde med selve asparges, men elsker smagen.
Jeg blender asparges på dåse og bruger det til at bage sovsen op med, det smager virkelig godt.
Om sommeren kommer jeg grønne asparges i⭐️
Hej Mette
Tak for at dele det gode tip!
Glædelig jul
Kh Ann-Christine