Belgiske vafler
Sprøde og søde belgiske vafler er et treat og lækker forkælelse en eftermiddag i weekenden eller en anden særlig dag, hvor der skal kræses lidt ekstra om hinanden.
De belgiske vafler serverer jeg gerne med vaniljeis eller en anden lækker is, friske bær, mynte og chokolade. Om vinteren er de fremragende med æblekompot og kanel is., men de kan nu toppes med mange lækre sager. Flødeskum, frugt, chokolader, karamel osv. Det er sjovt og hyggeligt at eksperimentere lidt med at finde favorittopping frem til vaflerne.
Prøv også: opskrift på lækre pandekager >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 6 stk.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Belgiske vafler
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 2 æg
- 75 g sukker
- ½ tsk vaniljesukker
- 2½ dl mælk
- ½ øko citron, fintrevet skal herfra
- 1 knivspids salt
- 150 g smør, smeltet
- 250 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 1 spsk smør, til stegning
- Til servering
- 200 g bær, fx blåbær og hindbær eller jordbær
- 2 stængler citronmelisse
- 50 g mørk chokolade, tempereret
Del æggene i blommer og hvider i hver deres skål. Pisk æggehviderne, til de er luftige, stive og danner toppe. Stil dem til side et øjeblik.
Pisk æggeblommerne med sukker og vaniljesukker til en tyk og luftig æggesnaps. Pisk til sidst mælk, citronskal, salt og smeltet smør i.
Bland hvedemel og bagepulver sammen, sigt det i dejen og vend dejen godt sammen. Fold nænsomt æggehviderne i dejen, uden at slå luften ud af dem.
Bag vaflerne gyldne i et vaffeljern, til de er sprøde.
Server vaflerne mens de er lune. Pynt med striber af tempereret chokolade, bær og citronmelisse.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg bruger en Sage vaffeljern og indstiller dem på Belgian. De bliver HELT perfekte. Fluffy indeni og sprøde udenpå. Jeg er fan. Tak for en dejlig og nem opskrift!
Hej Nanna
Ej, hvor godt! Tak for din søde tilbagemelding, det er jeg glad for at høre :)
Kh Ann-Christine
hej
når der står 18 stk. betyder det så 18 fyldte vaffeljern, eller 18 stk. firkantede vafler
Hej Ida
Det er 18 firkantede vafler.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Har efterhånden prøvet denne opskrift flere gange på mit Wilfa vaffeljern og har endnu ikke oplevet at de er blevet sprøde. De bliver mere blot som tykke pandekager – de er bløde og gooey?
Hej Louise
Er der en funktion på dit vaffeljern, hvor du kan skrue op for temperaturen?
Du kan også prøve at give dem lidt længere tid, hold selvfølgelig øje med at de ikke bliver for mørke.
Har du ændret på opskriften, fx brugt lidt mindre sukker eller smør, det er nemlig med til at gøre dem sprøde.
Kh Ann-Christine