Rugbrødslagkage
Rugbrødslagkage er en sønderjysk klassiker, som i Sønderjylland også kaldes for brødtort – en skøn lagkage, som smager virkelig dejligt.
Det er en skøn måde, at få brugt en rest rugbrød (uden kerner) og kombinationen af rugbrødskagen, flødeskummet, chokoladen og lækre hasselnødder er uimodståeligt lækkert.
Hvis du normalt foretrækker rugbrød med kerner og derfor køber eller bager et rugbrød, kun til rugbrødslagkage, så kan du bruge resterne til at lave den lækreste hjemmelavede ymerdrys
Arbejdstid 45 min.
Antal 8 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rugbrødslagkage
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 5 æg
- 125 g sukker
- 150 g rugbrød, uden kerner
- 100 g hasselnødder, finthakket
- 2 tsk bagepulver
- 1,50 spsk usødet kakao
- 2 spsk kartoffelmel
- Fyld
- 1 dl solbærsyltetøj
- 0,50 liter piskefløde, pisket til flødeskum
- 50 g mørk chokolade, grofthakket
- 50 g hasselnødder, grofthakket
Rugbrødsbunde
Del æggene i blommer og hvider. Pisk æggehviderne, til de er luftige og danner toppe og stil dem til side.
Pisk sukker og æggeblommer til en luftig og lys æggesnaps.
Riv rugbrødet på et rivejern, eller kør det fint i en foodprocessor. Bland rugbrødskrummer, hasselnødder, bagepulver, kakaopulver og kartoffelmel sammen og rør det derefter sammen med æggesnapsen. Vend først 1-2 spsk af de stiftpiskede æggehvider i og fold derefter forsigtigt resten i.
Læg bagepapir i bunden af en springform på ca. 22 cm i diameter. Smør siderne med smør og vend dejen i.
Bag i en forvarmet ovn ved 165 grader varmluft i 45-50 minutter, til den er færdigbagt.
Lad kagen afkøle helt på en rist og del den derefter i to lagkagebunde.
Fyld og samling af rugbrødslagkage
Læg den nederste bund på et kagefad og smør med halvdelen af solbærsyltetøjet og halvdelen af flødeskummen samt et lille drys chokolade.
Smør bunden på den anden kagebund med det sidste solbærsyltetøj og læg over. Smør resten af flødeskummen på og drys til sidst med chokolade og hasselnødder.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg håber jeg får et 12-tal :D
Hej Mikkel
jeg krydser fingre for dig!
God fornøjelse med eksamen
Kh Ann-Christine
Hej.
Skal bundene deles inden de kommer i fryseren? Eller kan man fryse den i hel tilstand?
Hej Anja
Jeg ville fryse den hel og dele bundene efter optøning
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvis man ikke kan opdrive kartoffelmel, kan majsmel/majsstivelse (corn flour), så bruges i stedet?
Hej Sissel
Jeg har ikke testet det, så det må blive forsøget værd :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine