Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/abrikoser-dyppet-chokolade/ Julekonfekt Juleopskrifter, Kager og søde sager, Konfekt og slik, Snacks

Abrikoser dyppet i chokolade

Søde saftige tørrede abrikoser er lidt af en favorit snack herhjemme og forleden dag fik de lækre frugter sødt selskab af en lækker hvide chokolade. En nem måde at bruge en rest chokolade fra konfektlavning og et kæmpe hit hos mine to dejlige guldklumper! Mildest talt :)

Haps, haps, haps – så var de væk …

Jeg tror, at jeg vil lave abrikoser dyppet i chokolade igen på fredag og så vil vi alle sammen putte os i sofaen om aftenen med bløde puder og varme tæpper. Se en god tegnefilm, spise chokoladeovertrukne abrikoser og drikke varm chokolade.
En ret perfekt måde at starte weekenden!

Chokoladeovertrukne abrikoser
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT10MPT10M25
Ingredienser
  • 25 tørrede abrikoser
  • 50 g hvid chokolade, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Hak chokoladen fint og smelt den ene halvdel over et vandbad under omrøring. Når det er smeltet tages chokoladen af varmen og den anden halvdel røres straks i.

Rør til al chokoladen er smeltet.

Dyp abrokoserne, så de er halvt dækket af chokolade.

Læg dem til tørre på et stykke bagepapir