Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/groentsagsgryde-med-kikaerter/ Aftensmad Bålmad, Frokost, Mad på budget, Mellemøstens køkken, Nem Hverdagsmad, Vegetar

Grøntsagsgryde med kikærter

I går lavede jeg denne varmende grøntsagsgryde med kikærter til min frokost og jeg påtænker at gøre præcis det samme til aftensmad i dag – holder ellers meget af variation, men det blev så godt og jeg tror det vil være lige sagen i aften.

Grøntsagsgryde med kikærter tager ikke mange minutter at bikse det sammen, passer godt til kategorien: nem hverdagsmad. En ret som denne kan jo næsten hører til kategorien ‘ruskomsnusk’ hvilket var, hvad vi i min barndom kaldte retterne “alt godt fra køleskabet og grøntsagsskufferne”.

PT30MPT15M4

Grøntsagsgryde med kikærter

Tid i alt30 min.
Arbejdstid15 min.
Holdbarhed2 dage
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 2 tsk stødt spidskommen, stødt
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 0,50 tsk cayenne peber
  • 1 tsk kanel
  • 1 rødløg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakkede
  • 400 g butternut squash, i mundrette tern
  • 4 gulerod, skåret i tern
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 3 dl grøntsagsbouillon
  • 1 broccoli, delt i buketter
  • 1 squash, skåret i tern
  • 1 dåse kikærter, drænede og skyllede
  • 0,50 citron, saften herfra
  • 1 spsk olivenolie, til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 3 dl ris, hvis man er ekstra sulten
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Kom spidskommen, koriander, kardemomme, ingefær, cayennepeber og kanel i en varm tør gryde og varm det godt igennem under omrøring, til det begynder at dufte skønt.

Skru ned for varmen og kom rødløg, hvidløg og olie i gryden og sauter, til løgene er bløde.

Tilsæt butternutsquash, gulerødder, hakkede tomater og grøntsagsbouillon. Læg låg på og lad retten simre ved lav varme i 10 minutter.

Kom broccoli og squash i gryden og lad det simre i endnu 10 minutter. Tilsæt kikærter og varm retten godt igennem. Smag til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Server i dybe tallerkener med cremefraiche og persille.

Hvis I er ekstra sultne, så kan I servere ris til