Grovboller
Lækre nemme og koldhævede grovboller, som er fyldt med god smag, fibre og en god krumme.
De lækre boller er gode til morgenbordet og smager fantastisk med en god ost. Koldhævede grovboller er også gode til madpakkerne og som sandwichboller.
Jeg er vilde med sådanne opskrifter som denne, hvor dejen bare skal tages ud af køleskabet om morgenen og skæres ud til lækre boller. Duften af nybagt brød er jo virkelig en sikker vinder fra morgenstunden!
Prøv også: Opskrift på lækre gulerodsboller >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Grovboller
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 10 g gær
- 5 dl vand, stuetempereret
- 1 spsk honning, eller sukker
- 50 g hørfrø
- 50 g solsikkekerner
- 75 g grovvalset havregryn
- 1 tsk salt
- 150 g fuldkornshvedemel
- 325 g hvedemel
- 1 tsk olivenolie, til skålen
- Til pensling og drys
- 1 æg, sammenpisket
- 25 g grovvalset havregryn
- 20 g solsikkekerner
Rør gæren ud i en skål med vand. Tilsæt honning, hørfrø, solsikkekerner, havregryn, salt, fuldkornsmel og hvedemel.
Rør dejen på røremaskine i 15 minutter ved lav-middelhastighed til dejen er blød, smidig, blank og ensartet.
Kom dejen i en ren skål smurt med lidt olie. Lad dejen hæve på køkkenbordet i 30 minutter og sæt derefter skålen i køleskabet natten over, eller i minimum 12 timer.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og brug en bagespartel til at skære dejen ud til boller. Sæt dem på en bageplade med bagepapir. Pensl med sammenpisket æg og drys med havregryn og solsikkekerner.
Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 15 minutter. Skrue derefter ovnen op til 230 grader og bag i yderligere 5-7 minutter, til skorpen er smukt gylden og sprød.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hejsa, jeg vil sætte disse boller til koldhævning i mit køleskab i aften. Jeg er dog i tvivl om skålen skal have låg på eller blot stå uden afdækning?
Hej Anya
jeg sætter altid låg på skålen.
God fornøjelse med bagningen i morgen :)
Kh Ann-Christine
Hvordan får du bollerne så fine, runde og
ens, når du bare skærer dem ud?
Venlig hilsen fra en gammel, men uerfaren
Hej Kirsten
Jeg skærer dem ud og når jeg lægger dem på bagepapiret, så bruger jeg blot lige spartlen (som er en skarp metalspartel til brød) i den en hånd og til at lægge dem på sammen med lidt koldt vand på den anden hånd. I det jeg lægger dem på pladen. Så de er ensartet i størrelsen når de kommer på bagepladen, når de hæver op under bagning, bliver de fleste næsten runde i formen. Jeg ved ikke om det giver mening, synes det er lidt svært at beskrive.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Er vild med disse boller. Efter man tager dejen ud af køleskabet er det så en fordel at lade bollerne stå på bagepladerne et stykke tid inden man bager dem ? Tænker på noget efter hævning..
Hej Bent
Tak, det er jeg glad for at høre.
Jeg plejer ikke at lade dem efterhæve, men det kan du fint prøve af, fx mens ovnen varmer op.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine