Hindbærsnitter


Hjemmebagte hindbærsnitter er et evigt hit og en rigtig klassiker på kagebordet. De kan både skæres i snitter som her eller dejen kan udstikkes med en udstikker til runde kager.
Mine børn har altid været meget begejstrede for hindbærsnitter, og havde den på deres top tre hitliste over kager, da de gik i børnehave.
Den er da også skøn! Med en lækker hindbærmarmelade, vaniljesmag og sprød mørdej, toppet med sød glasur og et drys frysetørrede hindbær eller farverigt kagekrymmel.
Prøv også: min opskrift på drømmekage >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 10 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hindbærsnitter
- 250 g hvedemel
- 50 g mandelmel
- 125 g flormelis
- 1 knivspids salt
- 1 tsk vaniljesukker
- 180 g smør, koldt
- 1 æg, sammenpisket
- Derudover
- 250 g hindbærmarmelade, til fyld
- 100 g flormelis
- 50 g vand til glasur
- 2 spsk frysetørret hindbær
Rør hvedemel, mandelmel, flormelis, salt og vaniljesukker godt sammen og smuldr smør i blandingen til det er helt ensartet.
Saml hurtigt dejen med æg, start med blot at bruge halvdelen af ægget og tilføj mere til dejen kan samles, uden at smuldre for meget. Sæt dejen i køleskab i 30 minutter.
Rul dejen ud på et meldrysset bord til den er cirka 3 mm tyk. Skær i passende dejstrimler og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bag i en forvarmet ovn i cirka 10-15 minutter ved 175 grader varmluft. Hold øje med dem, og vent eventuelt bagepladen undervejs. Lad kagerne køle af.
Smør hindbærmarmelade på den ene halvdel, læg den anden halvdel over og skær ud.
Glasur
Pisk en tyk hvid glasur sammen med en håndmikser. Pisk kun lidt vand i ad gangen til konsistensen er tyk og lækker.
Pynt hindbærsnitterne med glasur og frysetørrede hindbær.

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Kan man lægge hindbærsnitter sammen dagenfør
Hej Lizzy,
ja, det kan man fint gøre
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
De bedste hindbærsnitter nogensinde!
Jeg skal bage dem tidligt lørdag morgen. Kan jeg lave dejen fredag aften og lade den stå i køleskabet natten over?
Tak for mange, mange gode opskrifter, både bagværk og aftensmad :-)
Hej Anne
Mange tak, det er jeg glad for du synes!
Ja, det kan du fint. Jeg ville lade dejen stå på øverste hylde i køleskabet, så den ikke bliver alt for kold, og tage den ud af køleskabet en halv times tid inden jeg ruller dejen ud, det bør gå helt fint.
Tusind tak for din søde hilsen og rigtig god fornøjelse med bagningen.
Kh Ann-Christine
Når kagerne er lagt sammen med marmeladen, vil du så fortsat anbefale at de opbevares uden for en lufttæt bøtte? 😊
Ja, det ville jeg, for de vil blive bløde af at komme på køl.
Men gør endelig som du har det bedst med
God fornøjelse
Kh Ann-Christine