Laks med spinat og grønt i fad
Denne opskrift på laks med spinat og grønt i fad er dejlig hverdagsvenlig og smækfyldt med grøntsager af spinat, fintsnittet spidskål og groftrevet squash, som bliver lækkert sammen med den cremede flødeost.
Det er super nemt og hurtigt at lave retten, og den passer mest sig selv i ovnen, så kan snildt passe den ind i en travl hverdag, hvor der ikke er så meget tid til madlavningen.
Serveret med en skål ris til, så udgør det et dejligt og mættende måltid.
Prøv også: få flere opskrifter med fisk her >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Laks med spinat og grønt i fad
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 1 løg, finthakket
- 150 g naturel flødeost
- 1 dl grøntsagsbouillon
- 300 g spinat, finthakket
- 150 g spidskål, fintstrimlet
- 150 g squash, groftrevet
- 600 g laksefilet
- 1 tsk olivenolie, til stegning
- 10 g smør, til stegning
- salt og friskkværnet peber
- Til servering
- 3 dl basmati ris
Sauter løg i i olivenolie på en stor pande, til løgene er bløde. Kom flødeost og grøntsagsboullion på panden og rør sammen til det er helt ensartet, smag til med salt og peber.
Kom spinat, spidskål på panden og vend det godt sammen til spinat og spidskål falder let sammen. Kom blandingen i et smurt ovnfast fad, sammen med squash og vend det alle grøntsagerne godt sammen. Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i cirka 10 minutter.
Sæt laksefiletterne på grøntsagerne og bag videre i cirka 14-16 minutter laksen er perfekt mør.
Kog imens risene efter anvisning på emballagen.
Server grøntsager og laks med ris.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej !
Kan jeg bruge kold røget laks. Jeg har en vakuumpakket lakside på 1 kg..
Mvh. Else
Hej Else
jeg ville ikke bage den koldrøgede laks i ovnen, men servere den til ved siden af det lune grøntsagsfad.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg er bestemt ikke dus med madlavning, men den her ret ser lækker ud.
Men jeg kan ikke se på laks, om de er færdige.
Kan jeg stikke et thermometer i – som jeg gør til steg?? Og hvad er den rette temperatur på det tykke stykke filet?
De bedste hilsener
Hej Jane
Laks kan være lidt tricky, for det bliver nemt lidt kedeligt hvis det får blot nogle minutter for meget. Det er bedre at tage det ud af ovnen, når det er et minut fra at være færdigtilberedt, for så bliver kødet perfekt, når det skal serveres. Jeg plejer at stikke en gaffel eller skarp kniv i kødet, vrider den en andelse, og så skal kødet gerne se saftigt og skille nemt i store flager. Jeg plejer ikke at måle temperaturen på laks, men den skal ligge på omkring 52-54 grader.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan jeg bruge frossen hakket spinat. Jeg skal lave med til 20 personer og tænkte, at det er lettere.
Kh Ellen
Hej Ellen
ja, det kan du fint gøre.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine