Madbrød med oliven og bacon
Opskrift på små madbrød med oliven og bacon, som er lækre som tilbehør til suppe, simreretter, men også som tilbehør til ostebordet og sommerdage med grillmiddag i haven og de er gode at have med til en buffet og meget andet godt.
De små madbrød, er et stort hit hos min børn, som lige siden de var helt små har været begejstrede for at spise oliven og det smager jo virkelig også dejligt med den røgede smag fra bacon, den lækre oliventapernade og krydret basilikumspesto.
Kuvertbrød med oliventapernade og bacon er nemme at bage og bliver dejligt saftige i krummen med en god og krydret smag.
Prøv også: min bedste opskrift på grydebrød >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 15 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Små madbrød med oliven og bacon
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 20 g gær
- 1 dl stuetempereret vand
- 2 dl kærnemælk
- 1 tsk sukker
- 3 spsk olivenolie
- 1 tsk salt
- 100 g fuldkornshvedemel
- 330 g hvedemel
- Fyld
- 50 g pesto
- 50 g oliventapenade
- 75 g bacon, stegt sprødt og finthakket
- Derudover
- 1 æg, sammenpisket
- 1 tsk sesamfrø, til drys
Rør gær ud i en skål med vand. Kom kærnemælk, sukker, olivenolie, salt og fuldkornshvedemel i og rør det sammen. Rør hvedemel i og ælt dejen – gerne på en røremaskine – til den er blød og smidig. Stil dejen til hævning i en skål med et rent klæde over i to timer.
Rul dejen ud i en lang firkant ca. 20 cm bred, smør med pesto, og oliventapenade, drys med. Fold den ene tredjedel over og derefter den anden, så den er foldet med 3 lag. Skær dejen ud i 3 cm store stykker og læg stykkerne med lidt luft imellem på en bageplade med bagepapir.
Lad dem hæve i 30 minutter på bagepladen.
Pensl med æg og drys med sesamfrø. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 15-18 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Lad dem køle lidt af på en rist, inden servering.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Tak for hurtigt svar :) Skal det i så fald være groftrevet?
Eller i tern – det er op til dig :)
Hej Ann-Christine
Hvordan, hvor meget og hvilken ost vil du putte i som alternativ til bacon?
Tak fra Sidse :o)
Hej Sidse
Både fx cheddar, parmesan og vesterhavsost vil være godt og andre lignende lidt hårde oste.
Jeg ville bruge 75 g eller deromkring
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tak. Man kan vel også bruge friske krydderurter…?
Sidse
Ja, sagtens :)
Mmh, ser så lækkert ud! Hvad vil du anbefale som alternativ til bacon? :)
Hvis det skal være vegetarisk, så kan du fint blot undlade bacon og hvis det blot er som alternativ, så er chorizo også super lækkert.