Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/nudler-med-broccoli-og-sesam-chiliolie/ Aftensmad Asiatisk, Efterår, Forår, Frokost, Nem Hverdagsmad, Sommer, Vegetar, Vinter

Nudler med broccoli og sesam chiliolie

Lækre nudler med broccoli og en skøn krydret olie af sesam, hvidløg og chili. Det er nem hverdagsmad og selv om der er chili i retten, så er den ikke spor stærk, men blot krydret og varmende.

Jeg serverer den blot som den er, uden andet tilbehør til. Men vil du gerne have lidt kød til, så vil den være lækker med fx kyllingebryst eller et saftigt kyllingelår.

Sådan en menu her er lynhurtig at bikse sammen og det er en god lille hverdagsret. Jeg kan godt lide at servere den anrettet i skåle. Men man kan også nøjes med at vende halvdele af nudlerne i den krydrede olie og så servere alle delene for sig i skåle, så man selv kan anrette ved bordet.

PT20MPT20M4

Nudler med broccoli og sesam chiliolie

Tid i alt20 min.
Arbejdstid20 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Sesam chiliolie
  • 0,50 dl sesamolie
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 3 spsk sesamfrø
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 spsk ingefær, fintrevet
  • Derudover
  • 200 g nudler
  • 150 g broccoli, skåret i små buketter
  • 100 g edamamebønner
  • 100 g baby spinat
  • 1 tsk tamari
  • 2 stængler forårsløg
  • 1 håndfuld frisk koriander, finthakket
  • 1 lime, skåret i både
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Sesam-chiliolie
Kom alle ingredienserne – undtagen ingefær – på en lille pande og lad det simre svagt ved middelvarme, til sesamfrøene og hvidløgene får lidt farve.

Tag af varmen og rør ingefæren i.

Nudler og grønt
Kog nudlerne efter anvisning på pakken og kom broccoli, edamamebønner og spinat i gryden, når nudlerne mangler et minut fra at være færdige.

Læg låg på og kog det sidste minut med grøntsagerne.

Hæld vandet fra og kom al sesam-chili olien i gryden til nudler og grøntsager. Vend det godt sammen.

Anret i skåle og dryp med et par få dråber tamari. Drys med forårsløg, frisk koriander og lidt lime til at dryppe over.