Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/rabarber-scones/ Afternoon tea Brød & Boller, Brunch, Forår, Fødselsdag, Sommer

Rabarber scones

Her får du min nemme opskrift på lækre rabarber scones. Sommeren er lige om hjørnet og rabarberne kalder på at blive brugt til noget lækkert.

Det er så dejligt med rabarber i haven, som kommer igen år efter år. Hvert år laver jeg rabarberkompot og andet lækkert med rabarber, som derudover skifter lidt fra år til år alt efter hvad jeg lige har lyst til at lave. I år kaldte min rabarberkompot blandt andet på, at blive nydt til lune friskbagte rabarber scones. Med en gavmild skefuld fløde og vaniljesød kompot, det kan varmt anbefales.

Prøv også: opskrift på klassiske scones >>

Rabarber scones
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT15M8

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Ingredienser
  • 180 g hvedemel
  • 30 g sukker
  • 0,50 tsk flagesalt
  • 1 tsk bagepulver
  • 70 g smør, koldt
  • 1 dl kærnemælk
  • 4 spsk piskefløde
  • 75 g rabarber, skåret i små tern
  • Til pensling
  • 1 æg, sammenpisket
Fremgangsmåde

Kom alle de tørre ingredienser i en skål og rør den godt sammen. Smuldr iskoldt smør i blandingen, der må gerne være synlige smørklumper, og vend derefter rabarber i blandingen.

Rør hurtigt kærnemælk i dejen og saml dejen med piskefløde. Dejen skal blot være akkurat samlet og må ikke æltes.

Vend dejen ud på et meldrysset og tryk dejen ud til en firkant på 1,5 cm i højden. Dejen vil klistre lidt til bordpladen, men pas på ikke at drysse for meget mel over. Stik scones ud med en rund udstikker på 5 cm i diameter. Dejen kan klistre lidt til bordpladen, så brug en kniv til at skære hver scones fri. Der skal endelig ikke bruges mere mel!

Sæt rabarberscones på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med sammenpisket æg og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 16-18 minutter, til de er let gyldne. Lad de varme rabarberscones køle af et par minutter på en rist og server, mens de er helt friskbagte og lune.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad