Rødbedemuffins


Saftige rødbedemuffins med chokolade – og ingen man servere de lækre muffins for, opdager at de indeholder rødbede …
Rødbede er med til at gøre disse muffins lækre saftige og svampede i konsistensen og sammen med chokoladen så farver de kagen i en smuk chokoladerødbrun farve, som er meget appetitlig. Perfekt til weekenden!
De fine kagepynt er en DIY, som var på for noget tid siden og den finder I lige her, med gratis print til jer
Prøv også: Mange flere opskrifter på lækre muffins her >>
Rødbedemuffins
- 75 g smør
- 50 g mørk chokolade
- 125 g sukker, eller kokossukker
- 1 tsk vaniljepulver
- 3 æg
- 175 g rødbede, fintrevet
- 1 nip salt
- 100 g hvedemel
- 1 spsk kakao, usødet
- 1 tsk bagepulver
- Frosting
- 70 g flormelis
- 50 g smør, stuetempereret
- 1,50 tsk rabarbersaft
- 40 g flødeost, naturel
- 1 dryp rød frugtfarve
Smelt smørret i en gryde ved lav varme, tag af varmen og rør derefter chokolade i.
Pisk æg og sukker sammen og hæld derefter langsomt smør og chokoladeblandingen i under omrøring, sammen med revet rødbede.
Bland mel, kakao, vaniljepulver, salt og bagepulver og rør det i dejen.
Fordel kagedejen i 12 muffinsforme og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader i 14-15 minutter. Lad dem køle af på en rist.
Frosting
Pisk flormelis sammen med smør og rabarbersaft, til det er luftigt. Rør derefter philadelphia i, kom det i en sprøjtepose med sprøjtetyl og pynt kagerne inden servering.
Lyder lækkert ?. Måske er det bare mig?, men kan umiddelbart ikke læse af fremgangsmåden, hvornår rødbederne skal i??
Godt du spottede det, det er tilføjet i teksten nu :)
God weekend til dig ♡
Jeg har lige lavet dem her til aften. De er rigtig gode!
Hvor er det dejligt at høre :)
Hej Ann- Christine.
Jeg er ret vild med dine opskrifter, og har lavet mange af dine retter.
Nu står jeg for at skulle bage rigtig mange cupcakes til en rund fødselsdag, og vil høre dig om de kan bages i forvejen og fryses ned, og så pyntes når de er tøet op?
Det drejer sig især om rødbede- og bær muffin.
Mvh og tak for fed blok
Marianne Jaworski
Hej Marianne,
Mange tak for din søde hilsen, det er jeg glad for at høre :)
Du kan sagtens fryse alle mine muffins ned og pynte dem efter optøning.
Rigtig god fornøjelse
Kh AC
Kan man presse saften ud af rødbederne og bruge saften til frostingen i stedet for rabarbersaft?
Ja, det kan man sagtens gøre :)
Så super lækre!!
Været en sikker vinder hos alle smagende <3
Hvor er det dejligt at høre :)