Rødbedesuppe


Rødbedesuppe er sådan en smuk suppe med sin nærmest rubinrøde farve!
Fyldt med vitaminer og gode sager – og velsmag, ikke mindst! Jeg har vist nævnt det før, men vi spiser ret ofte suppe herhjemme og i går var ingen undtagelse. Blendede grøntsagssupper er så nemt, sundt, økonomisk og vi elsker alle sammen suppe.
I går fik vi den rødeste røde suppe – rødbedesuppe med sprøde croutoner og persilledrys. Uhh, den var god!
Prøv også: find alle mine suppe opskrifter her >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rødbedesuppe
- 2 løg, i tern
- 3 fed hvidløg, finthakket
- 450 g kartofler, i tern
- 500 g rødbeder, i tern
- 1 liter grøntsagsbouillon
- 2 tsk stødt koriander
- 20 g ingefær, fintrevet
- 1 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 1 håndfuld persille
- 1 dl cremefraiche 18 %
- brødcroutoner
- 3 skiver brød, fx grydebrød
- 3 spsk olivenolie
- 1 tsk flagesalt
- 1 tsk tørret timian
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kom alle grøntsagerne i en gryde med olivenolie og sauter under omrøring i 2 minutter ved middelvarme.
Tilsæt grøntsagsbouillon samt stødt koriander og ingefær, læg låg på og lad det simre i 25 minutter.
Blend suppen, til den er cremet og ensartet i konsistensen, smag til med salt og peber og måske lidt mere ingefær.
Server med lækre sprøde croutoner, persille og cremefraiche på toppen.
Brødcroutoner
Skær brød i tern og vend med olivenolie, salt og timian. Rist brødene sprøde på en pande under hyppig omrøring eller bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft grader i 15 minutter til de er sprøde.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Anne-Christine
jeg er ivrig tilhænger af dine videoer på you tube, elsker at se dem, du får det til at se så enkelt og let ud, så hvad venter man på.
mit spørgsmål er til denne opskrift, da jeg har type 2 diabetes, men elsker rødbeder, selvom de har mange kulhydrater, kan man erstatte kartoflerne ( da de også er spækket med kulhydrater) med andet, som fylder lige så godt
mvh hanne
Hej Hanne
Mange tak for din søde hilsen. Det er jeg glad for at høre ♡
Du kan evt bruge jordskokker i stedet for kartofler i denne suppe, de giver også en dejlig cremet konsistens. Eller alternativt eksperimenter med blomkål.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan suppen laves dagen før den skal bruges og varmes op?
Ja, det kan du altid fint gå ud fra, når der fx som her, står holdbarhed 2 dage, så kan den fint varmes op og serveres igen dagen efter
Skal helt sikkert prøves! Du skriver, at du skræller persillerod, men der står intet om hverken kartofler eller rødbeder, er disse virkelig med skræl?
Så er det ensrettet.
– og ja, alle rodfrugterne skrælles eller skrubbes, alt efter behov.
Kh AC