Vegetar Moussaka


Græsk vegetar moussaka er så lækkert og en herlig fyldig ret, som mætter godt.
Opskriften kan varieres efter hvad man har i køleskabet – med aubergine, kartofler og tomat som grundstenen i den klassiske moussaka.
I denne opskrift giver champignon en fornemmelsen af, at der er kød i retten. Jeg tror faktisk ikke engang, at man ville bemærke at der ikke er kød i, hvis man ikke lige vidste det.
Prøv også: min bedste opskrift på vegetar lasagne >>
Vegetar Moussaka
- Tomatsauce
- 2 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2 spsk olivenolie
- 250 g champignon, finthakkede
- 1 squash, groftrevet
- 2 dåser hakkede tomater
- 3 spsk soltørrede tomater, finthakket
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Mornaysauce
- 1 spsk smør
- 1 spsk hvedemel
- 3 dl mælk
- 125 g frisk mozzarella, skåret i tern
- 1 knivspids muskatnød, fintrevet
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Derudover
- 1 aubergine, skåret i tynde skiver
- 4 kartoffel, let kogte og skåret i skiver
- 1 spsk smør, til det ovnfaste fad
Tomatsauce
Kom løg, hvidløg og olie i en gryde og sauter ved middelvarme til løgene er bløde og klare. Tilsæt champignon og rist champignonerne ved høj varme under omrøring.
Kom squash, hakkede tomater og soltørrede tomater i gryden, smag til med salt og peber og lad det simre ved svag varme uden låg, til saucen er kogt lidt ind og har en lækker konsistens.
Mornaysauce
Smelt smør i en gryde ved lav varme, pisk hvedemel i og kom mælk i lidt ad gangen.
Kog op og pisk saucen godt igennem til den er lind og uden klumper. Tilsæt mere mælk hvis nødvendigt.
Kom mozzarella i saucen og rør til osten er smeltet. Smag til med muskatnød, salt og peber.
Saml Mousakkaen
Kom mornaysauce i bunden af et smurt ovnfastfad (til opskriften til 4 personer, er her brugt et fad på ca 29×24 cm). Læg skiftevis tomatsauce, aubergineskiver og kartoffelskiver i fadet. Lav to lag af dette. Afslut med mornaysauce.
Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 30 minutter.
Det ser lækkert ud, det tror jeg kommer på menuen i aften, hvis min mand ikke har planlagt noget. Skal den have samme tid i ovnen som lasagne?
Jeg læste lige den anden dag at man ikke behøver salte aubergine mere. Man gør det for at trække bitterstoffer ud, men idag er de så forædlede, at de ikke har den bitre smag.
Kh.
Anne-Marie
Meget vandet moussaka.
Lige så snart man skærer et stykke falder det fuldstændig fra hinanden, nærmest som at spise suppe.
Skuffende oplevelse.
Jeg tænker det mest af alt er et spørgsmål om konsistensen af saucen og det er nu opdateret at den skal simre uden låg, så den koger ind til en lækker konsistens.
Vi har selv lavet den i forrige uge og jeg kan altså mægtig godt lide den :)
God aften til dig
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hej Anne-Marie,
Det har jeg da helt glemt at skrive på. Det er opdateret nu, og ja, nogenlunde som en lasagne. God fornøjelse med den, hvis det bliver aftenens menu :)
Super tip med auberginerne, det vil jeg da lige teste.
Kh AC
Det er rigtig at man ikke behøver at salte, men hvis man skal stege dem, syntes jeg alligevel, at det kan betale sig, da man så ikke behøver så meget olie for at gøre dem bløde.
Hejsa….
I alle dine opskrifter hvor du bruger olivenolie kunne der bruges rigtig smør i stedet ( smeltet selvfølgelig ) er ikke så gode venner med olivenolie
De bedste hilsner
Helene
Hej Helene,
Ja, i næsten alle opskrifterne kan du erstatte olie med smør, evt usaltet der hvor det giver mening. Kan ikke lige komme i tanke om nogle hvor det ikke vil gå.
Men spørg endelig bare hvis du er i tvivl om nogle af dem :)
Kh Ann-Christine
Hej :)
Jeg er lidt i tvivl om, hvor meget ost 1 frisk mozarella svarer til?
Med venlig hilsen,
Bjørk
Dem jeg køber plejer at veje omkring 125 g i drænet vægt
Kh AC
Hej Ann-Christine
Tak for en inspirerende blok; vil bare lige høre, hvor mange pers. retten er til? Bare sådan cirka…
Mange hilsner
Stina
Ca 4 personer, det glemmer jeg indimellem at få skrevet – men langt de fleste aftensmad retter er til 4 personer, ellers spørg endelig bare :)
Og tusind tak for de søde ord
Kh AC
Hej!
Jeg forsøgte mig med retten i går. Smagen var fantastisk, men moussakaen blev aldrig fast.. Det var bare en stor tyk sovs.. Jeg må have gjort noget forkert.. Måske jeg skal lave flere grøntsagslag? Ville æg eller mel hjælpe?
Kh og tak for en lækker opskrift
Hej Anne,
Hvor dejligt at høre at det smagte skønt.
Mht at det blev lidt saucet, så tror jeg måske det vil hjælpe med flere grøntsagslag – og så måske lidt tykkere skiver kartofler, aubergine mv.
Jeg kunne også sagtens finde på at komme et æg i, for gode proteiner og for at samle det lidt.
Kh AC
Hej Ann-Christine. Hvor er det skønt med hele 3 vegetar opskrifter i denne uge. Jeg ved godt, at jeg kan finde dem alle i din opskriftsamling, men også dejligt, når man kan lade sig inspirere til ugen, der kommer. Jeg har fulgt din blog et stykke tid og jeg er meget glad for alt, det jeg kan blive inspireret af rejser, mad, bøger mm. Rigtig god dag til dig. Kærlig hilsen Lykke?
Så dejligt at høre :) Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for at høre :)
Jeg synes også det er så skønt med vegetarretter og kødfriedage flere gange ugentligt for det meste – det variere lidt fra uge til uge herhjemme :)
Kh Ann-Christine
Hej,
Ved det ikke er så politisk korrekt, men jeg kunne godt tænke mig at tilføje hakket oksekød til denne ret.. Jeg er gravid og har pga. vægttab brug for ekstra mange proteiner.. Hvordan gør jeg det? Jeg tænker, at det skal tilføjes efter løgene også brunes inden resten kommer i?
Tak for dejlig inspiration! Selv nu hvor jeg har næsten konstant kvalme blir jeg inspireret til lidt madglæde og meget hygge til min familie :-)
Dbh, Helene
Åh, jeg er altså også begejstret for en god moussaka med kød i ;)
Jeg tilføjer kød efter løgene er sauteret og bruner kødet sammen med løg – derefter som resten af opskriften.
Håber snart kvalmen går over! -Kan stadig huske den fra da jeg var gravid, det er så ubehageligt! Men dejligt at høre at du trods alt alligevel kan blive inspireret til lidt god madglæde :)
Dejlig dag til dig
Kh AC
Så har jeg prøvet at lave den med kød. Det var super lækkert! Mange tak for opskrift :-) Og jo tak, det går faktisk lidt bedre med kvalmen. Så skønt! Dbh, Helene
Åh, hvor dejligt at høre! Det er så meget nemmere at nyde graviditeten, når den er uden kvalme ;)
Hej Ann-Christine,
Tak for alle de lækre opskrifter – det er en skøn samling, du har her på bloggen som vi nyder meget glæde af. Tror du, man kan fryse moussakaen?
Hilsen Eva
Hej Eva,
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for at høre :)
Jeg tror sagtens du kan fryse moussakaen
Kh AC
Kan den tilberedes dagen før den skal spises?
Ja, det kan den glimrende :)
Vegetar Moussaka, hvordan bliver den dagen efter, tænker på om jeg kan lave den dagen før og så varme den?
Ja, sagtens :) Den er også god dagen efter
Jeg spiser desværre ikke champignoner, da jeg bare ikke kan forlige mig med konsistensen. Har du en ide til et alternativ, eller vil du bare helt undvære? :)
Jeg vil anbefale at undlade dem, hvis du ikke kan med dem.
God fornøjelse med retten :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine?
Husker jeg helt galt fra mine ferie i Grækenland, at mousska smager lidt af kanel og måske også lidt spidskommen?
Tak for en rigtig god madblog.
Hej. Ser skønt ud. Har 2 spørgsmål: 1) Der står under ingredienser “1 squash, groftrevet”, som skal ned i saucen. Men i fremgangsmåden står også, at der skal courgetteskiver i, og disse står ikke under ingredienser – så hvor mange squash i alt, og hhv som groftrevet og som skiver?
2) Betyder “skiftevis sauce, aubergineskiver, kartoffelskiver og courgetteskiver” at først sauce, så aubergine, så sauce, så kartoffel, så sauce, så courgette – eller betyder det sauce, aubergine, kartoffel, courgette, eller betyder det at der i et og samme lag er skiftevis aubergine, kartoffel og courgette? Vh Michael
Hej Michael,
Mange tak for din feedback og tilbagemelding, jeg kan godt se at det stod lidt forvirrende og rodet – så det er lige strammet op nu :)
Kh AC
Hej Ann-Christine,
Jeg er stadigvæk forvirret over det med den squash. Der står i ingredienserne at den skal rives, men det fremgår ikke at den skal i sovsen. Derudover står der i opskriften at der skal ligges courgetteskiver sammen med kartoflerne. Så nu er mit spørgsmål: skal den rives og ned i sovsen eller skal den i skiver og ligges som lag?
Så er det rettet :)
Du kan i bund og grund variere mellem om du synes det skal i groftrevet eller som lag.
Da jeg lavede opskriften i sin tid lavede jeg den med lag af squash / courgette – men over tid har jeg udviklet videre på den og synes selv det fungerede bedre med groftrevet. Men det er jo smag og behag :)
Kh AC
Hej Ann-Christine
For en del år siden fortalte en bekendt mig, at han altid lavede bechamelsauce (grundsovs til fx persillesovs og mornaysovs) ved at komme de afmålte mængder smør, mel og kold mælk i gryden og herefter piske til kogepunktet. Lad sovsen koge et par minutter ved lav varme, evt. under omrøring. Dejligt nemt og aldrig klumper i sovsen.
Bedste hilsner,
Margit
Hvad ligger der i “let kogte”. Skal de bare koges et par minutter eller…?
Til de er ca halvvejs gennemkogte :)
Kh AC
De er første gang,jeg har erstattet kød med hakkede champignons, Det smager da meget bedre end det pseudo-hakkekød, man kan få i handlen. Godt tip! Jeg brugte miso i stedet for tørret tomat til at give umami og nøjedes med en enkelt dåse tomat, da jeg syntes sovsen blev alt for våd og domineret af tomat ellers. Og jeg tilføjede spidskommen og kanel. Jeg var lidt forvirret over beskrivelsen af lagene. Det virker som om man skal putte bechamel nederst og så lagvis, mens der ikke nævnes noget om tomatsovsen? Jeg puttede primært mælkesovsen på toppen, med smuldret feta, fremfor mozzarella.
Hvor dejligt at høre! Det er nemlig så godt og er dejligt enkelt :)
– og tak for feedback, det kan jeg sagtens følge dig i, så det er rettet til nu, så det står bedre
Kh AC
Hvor(når) skal den groftrevet squash i? Og hvor stort et fad bruger du?
Venter spændt på det færdige resultat som p.t. er ovnen – måtte lave dobbelt op på saucen, så der var nok til bund og top
Hej Pia,
Squash var da lige smuttet ud af fremgangsmåden, somnu også er tilføjet størrelsen på fadet jeg bruger, som er 29×24 cm
Håber det blev lækkert :)
Kh AC
Super lækker. Jeg har lavet den mange gange nu, også hvor jeg har tilføjet lidt til, feks spinat. Den er altid en succes. Tak for opskriften.
Så dejligt at høre! Tusind tak for din hilsen og fine tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
Bruger du soltørrede tomater i olie eller den tørre variant? Bruger du bagekartofler eller en anden slags store kartofler? Lægger du aubergine og kartofler i ét lag eller lægger du først ét lag aubergine og så ét lag kartofler ovenpå? Du har skrevet at det skal være tynde aubergine skiver men ikke noget om tykkelsen på kartofler. Skærer du aubergine og kartofler i samme tykkelse?
Hej Britt
Du kan bruge både soltørrede tomater i olie eller semidried tomater, samme med kartofler, som jeg skærer i meget tynde eller i et par milimeter alt efter hvor meget tid jeg har til bagetiden. Det kan du fint blot justere til derefter.
Kh AC
Jeg har lige lavet din vegetar moussaka gav den 30 min i ovnen og fulgte opskriften. Både kartofler og auberginer var nærmest rå jeg havde gæster til middag så det var ikke helt så sjovt. Smagen var i top men….
Hej Lene
Umiddelbart tænker jeg om du har forkogt kartoflerne som der står i opskriften? For de skal være letkogte inden de skæres i skiver i min opskrift. Når de er det og saucen er varm når moussakaen bliver lagt sammen og bagt straks derefter, så oplever jeg ikke problemer med bagetiden
Kh AC
Hej Ann-Christine
Jeg skal i gang med moussakaen her til morgen og vil dele det op i 2 mindre fade, da jeg vil forære en veninde aftensmaden 😁
Men jeg bli’r i tvivl 🤔 Skal jeg bage den færdig og hun bare skal varme den op i aften, eller skal jeg bare lægge den sammen og hun selv bager den i aften?.
Kh Helle
Hej Helle
Det lyder da som en skøn ide! Jeg ville bage dem færdigt og så er det blot at lune dem inden servering. Man kan evt lægge et låg eller folie over, når de lunes, så bliver de ikke mørke. God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tak skal du ha’ 😁 må indrømme jeg først har set dit svar nu, da jeg jo havde travlt med forberedelserne inden jeg skulle køre i formiddag og jeg bagte den ikke, det skal vi så hver især gøre her til aften.
Håber det går 🤞
Virkelig god smag og mættende. De 30 min. i ovnen var ikke nok her. 50 min. skal den mindst have. Det er ikke sidste gang jeg laver den :)
Tak for alle de gode madoplvelser.
Jeg sidder lige og spiser resterne af denne pragtfulde mousaka fra i går til frokost.
Jeg kiggede oprindeligt på kødversionen af retten og undrede mig over at der er så stor forskel på både ovntiden og krydderierne i dem. I kødversionen skal der mange slags tørrede krydderurter i, mens I vegetarversionen næsten kun er salt og peber. Og kødversionen skal i ovnen i en times tid, mens den anden kun skal bage i en halv time. Jeg spekulerede bare på hvorfor der er så stor forskel på de to typer af mousaka?
Som sagt smager vegetarudgaven pragtfuld, så det er ikke ment som en klage, blot undren :) Tak for en dejlig blog.
Hej Susanne,
Mange tak for din søde hilsen, dejligt det smagte :)
Det er to forskellige opskrifter jeg har lavet på moussaka med og uden kød, og fx i denne er kartoflerne forkogte og retten eer derfor hurtigere færdig i ovnen. Jeg synes grøntsagerne giver så meget skøn smag, men du kan fint tilføje krydderier og mikse og matche de to opskrifter, som du ønsker det.
Kh Ann-Christine