Gulerødder er sunde og muffins er lækre. En gulerodsmuffin må derfor være sund og lækker, er I ikke enig med mig?
Ja, man kan jo godt bilde sig ind at disse kager er til den sunde side og en smule fornægtelse er vel heller ikke altid at kimse af. Helt vildt gode er disse kager i hvertfald, nu har jeg prøvebagt dem flere gange, men ikke fået skrevet opskriften op – før nu … Der er kanel i, så de kan vel næsten gå for at være helt julet også.
Opskrift på 12-14 gulerodsmuffins
- 4-5 store gulerødder, skrællet og groftrevet
- 3 hele æg
- 200 g sukker
- 1 tsk salt, jeg bruger meldon salt, som er min all-time favoritsalt
- 1/2 dl olie, jeg bruger oliven eller raps – hvad jeg lige har
- 250 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 2 tsk kanel
Frosting
- 50 g Philadelphia neutral
- 50 g hvid chokolade
Alle ingredienser røres sammen i en skål. Kom dejen i en fast muffinform eller i papirmuffinforme, bruger du papir så stil dem tæt på bagepladen. Bag dem i 25-30 minutter ved 200 grader. Test om de er færdige efter 25 minutter ved at stikke fx en tynd strikkepind i en muffin, måske skal de have lidt længere, det ved man at de skal hvis der er dej på strikkepinden. Er de færdige, så lad dem køle af inden kagerne pyntes.
Frosting: smelt chokoladen i et vandbad og rør sammen med philadelphia. Jeg pyntede med lidt krymmel og der bliver klappet og sagt uhmm med store smil, mens kagerne spises herhjemme.














NAM! Dem skal jeg da vist snart have bagt, tror jeg…
Uhm, lækkert input med det hvide chokolade i frostingen :-)
Mange hilsner
Birthe
Her prøver jeg at ignorere min lækkersult, og så skriver du sådan et indlæg :-)
Jeg har tilfaeldigvis faaet muffinforme i pakkekalenderen her til morgen. Det maa helt klart vaere et tegn – paa gulerodsmuffins :-)
Øglemor, men altså man bliver afhængig, så er du advaret ;-)
Newyorker, det smager nemlig skønt med den hvide chokolade
Lene, Åhh sorry, det kender jeg godt det dilemma :-D
Fisker & Fernandez, jamen det er da et tegn, der skal bages … :-)
Da jeg boede i Luxembourg kunne man købe de LÆKRESTE gulerødsmuffins. Jeg kunne spise dem som slik. Jeg har ikke rigtig fået kastet mig ud i det der muffinbageri endnu – synes at de får en underlig form. Måske skulle jeg købe en fast muffinform…
Men nu skal det være. Jeg tester om jeg kan. Måske allerede på fredag!
Øj, hvor ser de gode ud.
Jeg er HELT enig i at de må være sunde og lækre. Hi hi.
De skal prøves. Måske man skulle bare nogle og ta med til svigerfamiliejul. Frostingen kan vel puttes på når man kommer derover. Mums.
Uhmmmmmmmmm, det her slår helt klart de muffins som mine tøser hele tiden ‘bager’ på min iPhone.
Jeg tror de skal se, hvordan det rigtig gøres og når du nu siger det er sundt…. ;-)
KRAM
Lis
Jow da! Det er videnskabeligt bevist, at gulerodsmuffins er meget sunde!
(i hvert fald i den fiktive doktorafhandling, jeg har skrevet om emnet ;-))
De ser superlækre ud!
Vevika, uhm de lyder lækre. Jeg kan varmt anbefale en fast muffinform, det bruger jeg selv og synes også det er svært at få den helt rigtige form uden.
Therese, det er jeg overbevist om at svigerfamilien vil blive glade for :-)
Lis, Kan man bage på iPhone? Uhhh, jeg må altså have sådan én snart ;-)
Og ja, de er sunde, det er de altså – også frostingen …
Piskeriset, jamen så er det jo bevist og jeg er sikker på at den der fiktive doktorafhandling ikke burde være fiktiv :-)
Mums…;))
Bagte dine lækker muffins, til mine kollegaer idag…med stor succes, så de kan også anbefales herfra….;)
Maja B, det er jeg rigtig glad for at høre.
Mmm, de lyder lækre! Ikke mindst frostingen lyder helt fantastisk. MÅ prøves…
Mette, den frosting er skøn og kan virkelig anbefales til kagerne
Pingback: Mors dag featuring: Gulerods muffins | Cassies Closet
Pingback: En fødselsdag i billeder | Valdemarsro
Skal lige sige uhhhm fra hele den knap så kage glade familie. Tak for en fantastisk opskrift.
Jeg vil dog lige nævne, at en muffindej bliver så meget bedre hvis man starter med at piske æg og sukker til en luftig masse.
Dejligt at høre :) -og ja, du har da helt ret med piskningen. Det plejer jeg også ofte at gøre, dog ikke med denne opskrift (endnu). Men det skal da prøves næste gang. Dejligt med god feedback
Da jeg boede i Luxembourg kunne man købe de LÆKRESTE gulerødsmuffins. Jeg kunne spise dem som slik. Jeg har ikke rigtig fået kastet mig ud i det der muffinbageri endnu – synes at de får en underlig form. Måske skulle jeg købe en fast muffinform…
Men nu skal det være. Jeg tester om jeg kan. Måske allerede på fredag!
+1
Wauw, de ser gode ud! De minder om min søsters svigermors canadiske gulerodskage (hun er canadier), så her er lidt inspiration from over there..
Der er følgende ekstra-ingredienser i de canadiske muffins / kage:
- muskatnød, kanel, brun farin, pekannødder eller valnødder – og ananasstykker.
Tænkte, du måske kunne have lyst til at prøve den variant en dag (jeg kan ikke finde ud af at tage madfotos, men kan godt finde ud af at sætte pris på gulerodskage ;-)
Endnu en forskel er den hvide chokolade i din frosting, den skal jeg helt klart prøve, næste gang jeg laver den canadiske kage!
Tak for chokolade-tippet og en rigtig god blog – og velkommen til Århus :-)
Årh, de lyder lækre. Jeg kan ikke helt forestille mig ananasstykkerne, men det skal vist prøves. Tusind tak for inspiration og tip. Elsker at få den slags gode tips :)
Og tak for velkomsten til byen her, jeg er allerede ret vild med det. Skal blot lige have fundet mine favoritsteder rundt omkring i byen, men det er spændende at gå på opdagelse :)