Citronkage
Saftig citronkage med birkes og den helt perfekte balance mellem sød og syrligt ♡
Min citronkage er med marcipan, hvilket gør den ekstra svampet, saftig og med den lækreste krumme. Selv om min datter ellers ikke er super begejstret for marcipan, så synes hun alligevel kagen var virkelig lækker og man bemærker ikke marcipanen, udover at den bidrager med saftighed til kagen. ! Derudover er kagen tilmed er den super nem og hurtig at røre sammen og skal derefter blot passe sig selv i ovnen, til den er færdig.
Prøv også: opskrift på de bedste fastelavnsboller >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 1 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Citronkage
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 175 g smør, blødt og stuetempereret
- 175 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 175 g marcipan, i tern
- 1 dl citronsaft
- ½ øko citron, fintrevet skal herfra
- 4 æg
- 200 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- 2 spsk blå birkes
- Citronglasur
- 150 g flormelis
- ½ øko citron, saft og fintrevet skal
- 1 spsk blå birkes
Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen, til det er luftigt. Pisk derefter marcipan og citronsaft i, til det er helt ensartet og pisk til sidst et æg i ad gangen, til dejen er ensartet.
Bland mel, citronskal, bagepulver, salt og birkes godt sammen og sigt melblandingen i dejen. Vend birkes fra sigten i til sidst og rør dejen sammen.
Kom dejen i en smurt rugbrødsform på 10 x 25 cm. Bag citronkagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 45-60 minutter, til den er gennembagt. Lad kagen køle af.
Rør en tyk glasur af flormelis og citronsaft. Fordel glasuren over kagen, når den er kølet af, og drys til sidst med friskrevet citronskal og blå birkes.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine 😊
Super lækker citronkage!
Jeg har bare et enkelt spørgsmål, kunne du have en ide til hvorfor kagen falder en smule sammen i midten?
Jeg har bagt 2 nu, den ene med varmluft og den anden med over-under varme men det sker stadig🙃
Har også prøvet at lade hver med at røre for meget i dejen, når melet skulle i (hvis det kan have noget at sige men også om jeg har gjordt det godt nok self) men det er mig en gåde hvad det er der sker😅
Hej Trine Marie
Det kan enten skyldes at temperaturen i ovnen svinger under bagningen. Hvis temperaturen i ovnen pludselig falder og så stiger igen, så kan kagen falde sammen på midten.
Alternativt kan det skyldes at den er en anelse underbagt, så kan du måle med et stegetermometer i midten af kagen, når du mener at den er færdigbagt. Den skal være 95 grader i midten, så kan du tage den ud af ovnen.
Håber det kan løse det :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej, jeg skal bage den til fødselsdag på fredag. Jeg skal lave den onsdag aften. Vil du anbefale, at jeg vente med at putte glasur på til fredag? Og kan jeg opbevare den i alm stue temperatur indtil fredag eller skal det være køleskab?
Hej! Er Citronskallerne synlige i glasuren, på samme måde som den er på billedet??
Hej Cleo,
ja, for jeg river drysser citronskallen over glasuren tilsidst.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine