Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/blaabaertrifli/ Afternoon tea Brunch, Dessert, Fødselsdag, Kager og søde sager, Nytårsdessert, Studenterfester og studenterkørsel

Blåbærtrifli

Blåbærtrifli af lækre nordiske blåbær er en nem og lækker dessert, som fint kan tilberedes i god tid inden serveringen – blåbærtrifli kan nemlig godt samles og stå klar på køl i nogle timer.

Jeg bruger gerne de gennemfarvede blåbær, som kan købes økologiske på frost eller man kan dyrke dem i egen have – eller være heldig at høste dem i sæson ude i naturen, hvis man kender et godt spot til dette. Vi har blåbærbuske med de nordiske blåbær i haven og ellers finder jeg mine i frysedisken.

Prøv også: opskrift på hjemmelavede makroner >>

Blåbærtrifli
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT60MPT25M4
Ingredienser
  • Blåbærkompot
  • 450 g blåbær, frosne, eller friske
  • 125 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • Makroner
  • 100 g makroner, grofthakkede
  • Flødeskum med vanilje
  • 2,50 dl piskefløde
  • 0,50 tsk vaniljesukker
  • Til servering
  • 100 g blåbær
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Blåbærkompot
Kom blåbær, sukker og vanilje i en gryde og kog op. Lad det simre svagt i 15 minutter uden låg og sæt derefter i køleskabet i en skål, til det er kølet helt af. Hvis der er meget saft ved, så hæld det fra – og brug saften til fx sirup eller en drink.

Vaniljeflødeskum
Pisk fløde med vanilje til en lækker cremet flødeskum.

Anretning
Anret fine glas med blåbær, grofthakkede makroner og flødeskum skiftevis i lag. Pynt med friske blåbær