Hvid chokolade Cheesecake med passionsfrugt


Hvid chokolade cheesecake med passionsfrugt er så lækkert! Den luftige og fløjsbløde ostecreme med hvid chokolade smelter i munden og den syrlige og friske passionsfrugt passer bare helt perfekt til.
En smuk og dejlig dessert at servere for søde mennesker.
Cheesecake er skønne til gæster for de kan tilberedes og gøres klar dagen før og så smager det jo bare altid vidunderligt
Prøv også: mine bedste opskrift på jordbærtærte >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 1 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hvid chokolade cheesecake med passionsfrugt
- Kiksebund
- 200 g digestive kiks
- 100 g smør
- Flødeostcreme
- 2 ark husblas
- 350 g hvid chokolade, finthakket
- 500 g naturel flødeost
- 2 dl cremefraiche 18 %
- 150 g flormelis
- 1 vaniljestang, kornene herfra
- 4 dl piskefløde
- Passionsfrugtgele
- 2 ark husblas
- 8 passionsfrugt
- 0,50 dl vand
- 0,50 øko citron, saft og fintrevet skal
- 40 g sukker
- Pynt
- 1 tsk krymmel
- 1 knivspids spiseligt guldstøv
- 1 håndfuld frisk mynte
- Derudover
- 1 pakke kageplast
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kiksebund
Kør kiksene fint i en foodprocessor. Tilsæt smør og kør, til det er ensartet. Beklæd en kagering på 20 cm i diameter med bagepapir i bunden og fordel kiksebunden i formen. Pres den godt sammen, til den er ensartet hele vejen rundt. Sæt på køl.
Flødeostecreme med hvid chokolade
Læg husblas i koldt vand i 10 minutter. Smelt hvid chokolade over vandbad og tag den af. Rør flødeost, cremefraiche, flormelis og vaniljekorn sammen. Kom chokoladen i og rør til en glat creme. Smelt husblassen i en skål over vandbad. Tag af varmen og rør lidt af flødeostcremen i. Rør blandingen i skålen med flødeostcremen og vend det sammen. Pisk fløden til luftig skum og vend den i cremen. Fordel cremen jævnt på kiksebunden og glat overfladen. Sæt kagen i køleskabet i min. 4 timer.
Passionsfrugtgelé
Læg husblas i koldt vand i 10 minutter. Kog frugtkødet fra passionsfrugterne, vand, citronsaft og -skal op. Skru ned og lad det trække i 10 minutter. Si saften fra, hæld den i gryden sammen med sukker og varm op til lige under kogepunktet. Vrid vandet fra husblassen, kom den i gryden og rør godt rundt og lad den køle af til stuetemperatur. Hæld den over kagen, sæt kagen på køl i min. 3 timer.
Skær forsigtigt rundt langs kanten af kagen, mens du fjerner kageplasten. Rul kagekrymmel i guldstøv og pynt kagen med dem og cironmelisse lige inden servering.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine
Jeg har prøvet opskriften – super lækker og ikke slet ikke vanskelig for en nybegynder som mig. Jeg lavede den i en kagering 20 cm diameter samt kageplast – måleenhederne for bunden og passionfrugtgeléen var passende – men der var dobbelt så meget flødeostecreme end der var plads til i formen – det halve havde været nok. Tak for gode opskrifter
bedste hilsner Kent
Hej Kent
Det er jeg rigtig glad for at høre!
Mange tak for din fine tilbagemelding på opskriften.
Kh Ann-Christine
Hej,
Tror du, man kan bruge mascarpone eller ricotta i stedet for flødeost?
Hilsen Hanne Aamand
Hej Hanne
Ja, det vil jeg fint tro du kan.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine