Koldhævede flutes
Opskrift på koldhævede flutes, som er lækre som tilbehør til aftensmaden, til grillaftener, suppe og til sandwich og meget andet godt.
Jeg kan særligt godt lide disse flutes, når de er helt nybagte og med sprød skorpe. Man kan dog sagtens bage dem i forvejen og under tip til opskriften, deler jeg mit bedste tricks til at bage dem i forvejen og servere dem som var de helt friskbagte.
Jeg serverer dem gerne med hjemmelavet kryddersmør eller hvidløgssmør. Man kan også bruge dem som sandwichbrød og fylde dem med godt pålæg.
Prøv også: opskrift på skagenslapper >>
Arbejdstid 60 min.
Antal 4 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Koldhævede flutes
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 4 dl vand
- 1 dl yoghurt naturel
- 5 g gær
- 200 g durummel
- 100 g fuldkornshvedemel
- 300 g hvedemel
- 1 spsk honning
- 1½ tsk salt
Rør gær ud i en skål med vand og tilsæt yoghurt, honning, salt, durummel, fuldkornshvedemel og hvedemel.
Rør dejen ved lav-middel hastighed på en røremaskine i 10 minutter, til den er sej, blød og smidig. Hvis du ælter den i hånden, så lad den gerne hvile lidt indimellem og ælt den over et par gange ved at folde dejen 4-5 gange med en halv times mellem i 2-3 timer. Det gør det nemmere at få en smidig og sej, men stadig blød dej, hvor glutenproteinerne i dejen får lov at arbejde og give gode lufthuller i det færdige resultat.
Kom dejen i en skål, læg et rent klæde over og stil den i køleskabet natten over.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, drys lidt mel over og skær dejen ud til flutes med en skarp bagespatel.
Sæt brødene på bageplader med bagepapir og bag brødene i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 7-8 minutter. Skru temperaturen op til 225 grader og bage videre i 5-10 minutter, til brødene er gyldne, sprøde og gennembagte. Lad dem køle af på en rist.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Tak for dine altid skønne opskrifter 😍
Ville høre om hvis man ælter dem i hånden, skal den så i køleskabet mellem de 4-5 gange man ælter?
Kh Julie
Hej Julie
Tusind tak for din søde hilsen. Dejen skal blot blive stående i en skål på køkkenbordet, uanset om det er i hånden eller på røremaskine. Først når den er færdigæltet sættes den i køleskabet.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej. Kan man bruge skyr i stedet for yoghurt. Tak for gode opskrifter.
Hej Ylva-Lill
Tak for din søde hilsen! Ja, det kan du godt, det kan være du skal røre en anelse mælk eller vand i, så det er lidt blødere i konsistensen.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hejsa. Jeg har bagt disse flutes, som er helt fantastiske 😀 Hvis jeg fryser dem, hvordan skal de tøs op og varmes? På forhånd tak. Helen
Hej Helen
hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde tilbagemelding på opskriften.
jeg fryser dem helst mens de er helt frisktbagte. Så skal de blot tø op i køleskabet nogle timer eller 30 minutter på køkkenbordet. Stænkes med lidt koldt vand og bages ved 225-230 grader varmluft i 5-8 minutter, så er de helt som frisktbagte igen.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine