Paprikagryde – en klassisk mørbradgryde
Paprikagryde er en rigtig familiefavorit, som nemt kan spædes op med mere tomat, flere pølser, champignon og evt lidt groftrevet squash for mere grønt – man behøver ikke nødvendigvis at tilføje mere kød – og så kan retten fryses ned i portioner til travle dage.
Til paprikagryde kan man anvende koteletter eller sågar kyllingebryst, hvis man mere er til det. Hvis der anvendes svinemørbrad … ja, så er det en klassisk mørbradgryde, og jeg lover at smagen er i top uanset hvilken af de tre typer kød du bruger! – jeg laver i øvrigt gerne de to klassiske retter, paprikagryde og mørbradgryde, på præcis samme måde – bortset fra de forskellige stykker kød.
Prøv også: opskrifter på flere lækre gryderetter >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Paprikagryde / mørbradgryde
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 100 g bacon, i skiver
- 200 g champignon, i kvarte
- 3 løg, finthakkede
- 450 g svinemørbrad, i tern
- 120 g wienerpølser, i stykker a ca 1 cm
- 30 g chorizo, i små tern
- 2 spsk sød paprika
- ½ tsk røget paprika
- 75 g koncentreret tomatpuré
- 400 g hakkede tomater på dåse
- 2 rød peberfrugt, i tern
- 2½ dl piskefløde
- 1 dl vand
- 1 spsk majsstivelse
- 1 spsk olivenolie, til stegning
- salt og friskkværnet peber
- Til servering
- 3 dl basmati ris, kogt efter anvisning på emballagen
- 1 håndfuld persille, til at drysse over
Steg baconskiver i en sauterpande, til de lige netop har fået lidt farve. Tag dem af panden og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Skær dem i tynde strimler. Kom champignon og løg i sauterpanden sammen med olie og sauter ved middelhøj varme, til løgene er bløde.
Brun kødet i sauterpanden. Tilføj pølser, chorizo, bacon, sød paprika, røget paprika og vand. Rør godt rundt og rør derefter tomatpuré og hakkede tomater i.
Læg låg på og lad det simre i omkring 15 minutter.
Når retten har simret færdig, tilsættes peberfrugt, og fløden røres i.
Lad det koge op og smag til med salt og peber. Tilføj lidt majsstivelse rørt med vand, hvis saucen er lidt tynd. Kog godt igennem, efter majsstivelsen er tilsat.
Server med ris og et drys persille.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad















Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine,
Jeg har tilberedt din paprikagryde med mørbradbøffer. Har tilføjet vindruer, som jeg tidligere har gjort med succes.
Denne gang er flødesovsen desværre blevet for tynd, hvilket jeg ser efter at retten har været i ovnen.
Kan jeg gøre noget på nuværende tidspunkt, så sovsen får en mere passende konsistens ?
Venlig hilsen
Teresa
Hej Teresa
Kan det mon være vinduerne der har afgivet meget saft til retten … jeg ville tage sauce fra og jævne det i en gryde og røre sammen med resten af retten og servere i et fad. Håber det lykkedes :)
Kh Ann-Christine
Uuuuh den smager fantastisk, har lavet den mange gange med stor succes herhjemme.
I dag havde jeg ingen persille :-(
Men så fandt jeg på at drysse bladselleri-tern og blade over i stedet, det kan man altså godt slippe afsted med ;-)
Hej Merete
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg virkelig glad for at høre! Sikke en fin løsning med bladselleri, det kan jeg forestille mig smagte skønt.
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Kan den laves med creme fraiche istedet for fløde?
Venlig hilsen Dorthe
Hej Dorthe
Det har jeg faktisk ikke testet af, men prøv endelig og skriv gerne om det blev godt :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine