Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pork-wellington/ Aftensmad Efterår, Festmad, Forår, Mad i fad og ovnretter, Nytår, Sommer, Vinter

Indbagt mørbrad ala Wellington

Indbagt mørbrad ala Wellington er et twist af den klassiske ret Beef Wellington og den indbagte lækre sag fungere også eminent med en svinemørbrad.

Dejlig til efterårshyggelige middage, til fester og til nytår. Jeg servere den gerne med to gode salater til, hvis vi bare er os fire. Den fyldige butterdej, svampefyld og gode kød er ret mættende, så det er lækkert med noget sprødt og friskt tilbehør.

Prøv også: masser af inspiration til aftensmads tilbehør >>

PT1H30MPT60M6

Indbagt mørbrad ala Wellington

Tid i alt1 time 30 min.
Arbejdstid60 min.
Antal6 pers.
Ingredienser
  • 600 g svinemørbrad
  • 1 spsk sennep, grov
  • 1 spsk dijon sennep
  • 250 g champignon, finthakket
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 tsk timian, tørret
  • 140 g serranoskinke
  • 250 g butterdej
  • 2 æggeblomme
  • Derudover
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 spsk olivenolie, til stegning
  • 1 spsk smør, til stegning
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Puds mørbraden af for sener og pres den lidt sammen, så den er nogenlunde ensartet i form og tykkelse. Dup den tør med køkkenrulle.

Brun svinemørbraden af på en varm pande med smør og olie på alle sider. Tag af varmen og krydr med salt og peber og smør den op med en blanding af dijon og groftkornet sennep, mens den stadig er varm. Lad den hvile, mens den trækker smag og forbered imens svampeblandingen.

Svampeblanding
Steg champignon, løg, hvidløg og timian under omrøring på panden ved mellemhøj varme. Kom ekstra smør på, hvis nødvendigt. Sauter til al væden er helt fordampet. Lad svampeblandingen køle af på en tallerken med et stykke køkkenrulle, som kan suge overskydende væde. Skift evt køkkenrullen, så svampeblandingen ikke er våd.

Læg et stykke film på køkkenbordet og fordel den tørrede seranoskinke på filmen, så hvert stykke ligger en cm ind over det næste. Fordel svampeblandingen på skinken i et ensartet lag. Læg svinemørbraden på, rul den sammen til en pakke og luk enderne med skinke. Filmen bruges som en hjælp til at få pakken flot og ensartet og fjernes derefter.

Butterdejsindpakning
Pak mørbrad med svampe og skinke ind i butterdej. Sørg for at lukningen er i bunden og er placeret på et stykke bagepapir. Sørg for at pakken er lukket godt hele vejen rundt – men vær opmærksom på ikke at bruge ekstra lag af butterdej.

Pensl med æggeblomme og skær derefter ridser i butterdejen med en skarp kniv, for en flot servering.

Bagning
Kom en pizzaplade eller bradepande i ovnen og varm den op til 225 grader, alm ovn.

Når ovnen er varm, skrues ned til 200 grader alm ovn, sæt stegen over på pizzastenen eller bradepande bag i ca. 30 minutter, til den har en kernetemperatur på 62 grader (brug gerne stegetermometer).

Lad derefter stegen hvile i 10 minutter, inden den skæres ud i tykke skiver med en skarp kniv.