Rabarberkompot


I min opskrift på rabarberkompot møder smagen af sødt og syrligt den skønne aromatiske vanilje, som virkelig er så fin sammen med rabarber.
Rabarberkompot er vidunderlig smuk med den flotte røde farve og de sorte vaniljekorn – og så smager rabarberkompot perfekt til morgenmadsbordet, grydestegt kylling og til mange andre dejligt.
Det er supernemt at lave og i mit køkken uundværligt i rabarbersæsonen.
Prøv også: min opskrift på rabarbersaft >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 8 pers.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rabarberkompot
- 200 g rabarber, skåret i stykker af ca 1 cm
- 1 tsk vaniljepulver, eller vaniljesukker
- 60 g sukker
Kom alle ingredienserne i en gryde og rør det godt sammen. Lad det stå og trække saft i en halv time uden varme.
Tænd for varmen og varm op til kogepunktet under omrøring.
Lad det simre i 5-10 minutter. Hold øje med det og tag af varmen, så snart rabarberen er blød. Det skal endelig ikke være overkogt.
Kom på rengjorte skoldede glas.

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Kan kompot der er jævnet med Tørslef Jævningspulver fryses?
Hej Jytte
Jeg mener at deres jævningspulver primært er baseret på kartoffelmel. Så kan det godt fryses, men retten kan ikke varmes op igen efter den er tøet op, når det er jævnet med kartoffelmel.
Så det er nok mest en smagssag. jeg foretrækker selv at fryse fx rabarbergrød eller lign før det bliver jævnet med kartoffelmel, fordi jeg godt kan lide at varme det igennem hurtig efter frost og så jævne lige inden servering.
Kh Ann-Christine
Hej Ann -Christine
Prøv osse at komme frisk timian i det giver en fantastisk smag og det løfter det hele !
Jeg laver rabarber is med timian og vanilje 👨🏼🍳 er lige ved at lave rababer kompot !
Kh. Ove
Hej Ove
Jeg kan rigtig godt lide kombinationen af timian og jordbær, så kan sagtens forestille mig at det vil være dejligt i rabarberkompot også!
Tak for din søde hilsen og god fornøjelse både med kompot og is, det lyder som en dejlig dessert!
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine
Allerførst tak for skønne lækre opskrifter 🥰 Også denne her!
Jeg forstår dog ikke antal pers. Ville spise den ren med lidt fløde. Jeg lavede opskriften med 400g rabarber, og det blev en lille portion til 5 mennesker hver. Vi skal bruge opskriften til konfirmation, d den passer enormt godt til brownie og vanilje is. Har ganget dit antal med 6 for at ramme. Altså 3 kg til 40. Det gør ingenting, men undrer mig bare. Tænkte om du havde en mening om det udover at jeg måske bare synes om større rabarber portioner 😂 Men altså tak for mange lækre retter til vores famile 🙏🏼🥳
Hej Cecilie
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for!
Jeg har beregnet mængden på rabarberkompot som tilbehør til fx kylling, en skefuld på koldskålen, yoghurt eller en bolle – så det passer med omkring 2 spsk pr person. Derfor skal den ganges en del op, hvis den skal bruges som dessert med fløde.
Kh Ann-Christine
hej. tusinde tak for alle dine skønne opskrifter. jeg lavede denne rabarberkompot igår, og der er ikke noget til fryseren. den er virkelig dejlig så den forsvandt hurtig. jeg har givet opskriften videre til min nabo. mvh helle
Hej
Hvor er det virkelig dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine