Squashbrud med kerner


Opskrift på bløde squashbrud med hørfrø, solsikkekerner og sesam. De er lækre til børnenes madpakke, til en eftermiddagshyggestund, som madbrød og tilbehør til alt fra suppe til grill – og til morgenmad. De er et sikkert hit i min familie!
De er nemme at bage, bløde, saftige og smager simpelthen så godt – samtidig med, at de er smækfyldt med fiberrige kerner og frø.
Spis den som de er, eller nyd dem lune, friskbagte og smurt med smør eller med ost.
Prøv også: opskrift på gulerodsbrud >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Squashbrud
- 20 g gær
- 3 dl stuetempereret vand
- 1 spsk sukker
- 1 salt
- 100 g fuldkornshvedemel
- 400 g hvedemel
- 50 g smør
- 1 æg
- 30 g hørfrø
- 30 g solsikkekerner
- 30 g sesamfrø
- 200 g squash, groftrevet
Rør gær ud i en skål med vand og tilsæt sukker, salt og fuldkornshvedemel. Rør det sammen – gerne på en røremaskine. Tilsæt hvedemel og ælt dejen i 5 minutter. Tilsæt smør i små tern og ælt dejen i yderligere 5 minutter. Lad dejen hæve på køkkenbordet i halvanden time.
Læg dejen på en meldrysset bordplade og lav en fordybning i midten af dejen. Slå et æg ud i fordybningen og kom groftrevet squash, frø og kerner på. Luk dejen lidt til omkring fyldet og brug en bagespartel til at hakke dejen i små stykker. Brug bagespartlen til at vende dejen sammen med fyldet undervejs og hak dejen igennem en ekstra gang.
Fordel den hakkede dej til antallet af boller og løft hvert stykke over på en bageplade med bagepapir. Lad squashbrudene hæve i en time med et rent klæde over.
Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i cirka 15-17 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Lad dem køle lidt af på en rist inden servering.

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.