Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/salade-nicoise/ Aftensmad Fisk & Skaldyr, Franske retter, Frokost, Måltidssalat og bowls, Nem Hverdagsmad, Salat

Salade Nicoise

Salade Nicoise er en ægte fransk klassiker med tun, æg og oliven.

Den klassiske salat kan varieres på flere måder og man har dermed mulighed for at tilpasse efter sæson, råvarer og hvad man lige har lyst til.

Du kan undlade bønner, eller komme et par kolde kartofler i, skåret i tern. Tilføj ansjoser eller bruge tun i olie i stedet for friske tunbøffer. Det er  ganske enkelt kombinationen af tun, æg, oliven og sprøde grønsager og salater som er ganske uimodståelig og gør salaten til lidt af en klassiker.

Prøv også: min lækre opskrift på fransk bondesalat >>

Salade Nicoise
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT20MPT15M2

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Ingredienser
  • 200 g haricots verts, frisk eller frosne
  • 250 g blandet salat
  • 1 rødløg, i skiver
  • 4 æg
  • 400 g tun steak (til sushi), frossen
  • 200 g cherrytomater, i halve
  • 170 g sorte oliven
  • 1 spsk smør, til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • Vinaigrette dressing
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk dijon sennep
  • 3 spsk olivenolie
Fremgangsmåde

Nip bønnerne hvis de er friske, kom dem i en gryde med spilkogende vand og lad dem koge i 1-2 minutter. Hæld vandet fra gennem en sigte og skyl bønnerne med iskoldt vand. Lad dem dryppe af i sigten.

Fordel salat, bønner og rødløg på tallerkener eller et stort fad.

Kom æggene i en gryde med kogende vand og kog dem i 8 minutter. Skyl æggene med koldt vand og pil dem.

Drys den frosne tunbøf med salt og peber. Varm en pande op til høj varme. Kom smør og olie på og lad det bruse af. Steg den frosne tunbøf hurtigt på den varme pande i 1-2 minutter på alle sider. Der skal være sprød stegeskorpe udenpå, og tunen skal være rå indeni. Skær tunen ud i tynde skiver og anret den på salaten.

Skær æggene i halve og fordel dem på salaten sammen med oliven og tomater.

Vinaigrettedressing
Rør vinaigretten sammen og fordel den over salaten i tynde striber.

 

Føj til indkøbsseddel
Sæt på madplan
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad