Frugtsalat med råcreme
Frugtsalat med råcreme er så frisk og lækker en dessert.
En frugtsalat af den særligt lækre slags med en cremet fyldig vanilje råcreme til og et dejligt drys mørk chokolade på, som smager dejligt året rundt. I vintermånederne med ananas, klementiner, vindruer, mango og banan. Frugter og bær skiftes blot ud, alt efter årstid og sæson.
Råcremen forvandler den udskårne frugt til den lækreste dessert. Abemad kaldte vi det, da jeg var barn – en dejlig klassiker.
Prøv også: min bedste opskrift på pandekager >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Råcreme til frugtsalat
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- Råcreme
- 4 æggeblommer
- 60 g sukker
- ½ tsk vaniljepulver
- 2 dl piskefløde
- Frugt til frugtsalat
- 2 banan, i skiver
- 1 mango, i tern
- 1 æble, i tern
- ½ ananas, i tern
- 1 dl granatæblekerner
- ½ bakke grønne vindruer, halveret
- 2 klementin, i både
- 1 kiwi, i små tern
- 30 g mørk chokolade, hakket
Pisk vanilje, æggeblomme og sukker til en luftig og cremet æggesnaps.
Kom piskefløden i en ren skål og pisk den til en luftig flødeskum. Rør æggesnaps og flødeskum sammen og server til en lækker frugtsalat.
Bland de skårne frugter forsigtigt sammen i en skål og server råcremen til.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Anne Kirstine
Jeg skal lave den dessert til gæster i aften. Kan jeg ikke komme lidt citron på frugterne når jeg er skåret dem ud så de ikke bliver brune?
Hej Janne
Jo, det kan du godt gøre.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Er det sikkert at bruge rå æggeblommer
Hej Henning
Ifølge fødevarestyrelsen er risikoen ved rå æg minimal, men det skal man endelig altid selv vurdere hvad man har det godt med.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man mon fryse rester af råcremen?
Hej Julia
Ja, sagtens! Du kan fryse råcreme og spise som vaniljeis eller softice.
Det mister luftigheden når det tør helt op, så det er bedst helt eller lidt frosset.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine