Drømmekage
En kage som den klassiske drømmekage skal man ikke ændre for meget ved. Den skal spises og nydes, men det er næsten synd at lave for meget om i opskriften, for så er det ikke længere den velkendte klassiske drømmekage fra Brovst.
En kage der er så velkendt og som jeg har fået serveret en del gange i mit liv og barndom. Drømmekagen tog plads i hele Danmarks hjerte helt tilbage i 60´erne, hvor den først blev introduceret til et husmoderarrangement i Brovst. Senere vandt drømmekagen i en bagekonkurrence og blev landskendt, som drømmekagen fra Brovst.
Arbejdstid 30 min.
Antal 16 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Drømmekage
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 300 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 4 æg
- 280 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 70 g smør
- 2 dl mælk
- Topping
- 175 g kokosmel
- 150 g smør
- 1 dl mælk
- 250 g muscovadosukker, eller brun farin
Pisk sukker, vaniljesukker og æg sammen, til det er lyst og luftigt.
Bland hvedemel og bagepulver godt sammen, sigt det i dejen og rør det godt sammen.
Skær smør i tern og varm det op i en gryde sammen med mælk, til smørret smelter. Vend det i dejen og kom dejen i et ovnfast fad på 24 x 30 cm beklædt med bagepapir.
Bag kagen i 30 minutter i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft, til den er næsten færdig.
Topping
Kom kokosmel, smør, mælk og muscovadosukker i en gryde, varm op til kogepunktet under omrøring og rør, til det er smeltet godt sammen. Tag af varmen.
Tag kagen ud af ovnen, når den er næsten færdig. Skru ovnen op til 225 grader. Fordel fyldet ud over kagen og sæt den tilbage i ovnen. Bag kagen i yderligere 5 minutter.
Lad drømmekagen køle af, og så er den klar til at blive nydt.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine. Jeg skal bage en drømmekage til en sammenkomst med 18 personer. Den ønskes serveret til kaffen efter en 3retters frokost. Jeg havde tænkt, om ikke en bradepande var nok? Jeg har kigget på din opskrift på “den du ved nok”- kage og der står bradepandemål nogenlunde lig målene i drømmekageformen til 8 personer. Ville du hjælpe med et godt råd, så jeg er lidt forvirret? På forhånd tak! Mvh Eva
Hej Eva
Godt du skriver, det er en tastefejl fra min side. Drømmekagen rækker også til 16 pers, lidt mindre hvis man ønsker større stykker :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej jeg hedder Freja og bruger rigtig mange af dine opskrifter de er super gode og lækre første gang jeg laver drømmekage og det ligner at det bliver lækkert igen😄🍰
Hej Freja
Tak for din søde hilsen, det er jeg glad for at høre :)
Kh Ann-Christine
Hvis man bager i en form på 20×30, vil du så undlade at gange opskriften ? (ifølge din beregner skal den ganges med 0,83)
Hej Kristel
jeg ville blot lave opskriften og så være ok med at den bliver en anelse lavere i højden.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
dejen bliver ikke mindre den bliver større.
ganger du med et tal der har et 0,xx bliver tallet mindre end start tallet ganger du med x antal foran kommaet bliver det større med venlig hilsen konditoren