Æblecrumble
Æblecrumble er en af mine efterårsfavoritkager, som jeg bager hvert år i september eller oktober måned. Det er en hyggelig tradition, at sætte den dejlige kage på bordet til en hyggestund i starten af efteråret.
Crumble er en dejlig kage som er nem og lynhurtig at bikse sammen og så smager denne æblecrumble helt forrygende på en dejlig efterårsdag efter en god vandretur i skoven eller ved havet – ja, eller bare i det hele taget, når man har lyst til noget sødt og rigtig lækkert.
Med syrligt søde æbler fra egen have og med en letpisket luftig flødeskum, cremefraiche eller med vaniljeis til.
Uhm, det er godt!
Prøv også: min opskrift på æblegrød >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 6 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Æblecrumble
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 700 g æble, i tern
- 2 spsk sukker
- 1 spsk stødt kanel
- 1 tsk stødt kardemomme
- ½ vaniljestang, kornene herfra
- Crumble
- 150 g grovvalset havregryn
- 100 g hvedemel
- 30 g mandler, finthakket
- 75 g sukker
- 1 tsk stødt kanel
- ½ vaniljestang, kornene herfra
- 150 g smør, skåret i tern
- Til servering
- 2½ dl cremefraiche 18 %
Bland æbler med sukker, kanel, kardemomme og vaniljekorn sammen og fordel de krydrede æbler i et smurt ovnfast fad på ca. 24-26 cm i diameter.
Crumble
Bland havregryn, mel, mandler, sukker, kanel og vaniljekorn godt sammen. Smuldr smørret i og saml det let til en smuldret, lidt uens krumme.
Fordel crumblen over æblerne i fadet.
Bag æblecrumblen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 30-45 minutter, til crumblen er gylden og sprød.
Server med cremefraiche, luftig flødeskum, vaniljeis eller med rørt græsk yoghurt.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hejsa jeg er meget glad for dine opskrifter og nu vil jeg prøve æblecrumble.
Er den fryseegnet?
Mvh. Anni
Hej Anni
Mange tak for din søde hilsen, det er jeg rigtig glad for!
Crumblen kan sagtens fryses.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man bruge Frosne æbletern? Så de kan gemmes fra haven
Hej Sara
Ja, det kan man fint gøre.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Skal man skrælle æblerne?
Hej Line
det plejer jeg ikke selv, kun hvis æblerne er meget grove eller kedelige i skrællen.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine