Blåbær cheesecake
Her får du min dejlige opskrift på blåbær cheesecake med lime.
Den er virkelig skøn denne lækre blåbærcheesecake og kan heldigvis laves året rundt med frosne blåbær.
Brug gerne de vilde blåbær, som er dem jeg vil anbefale at der bruges. Vilde blåbær er nemlig gennemfarvede, smager vidunderligt og er super skønne. Hvis man ikke har vilde blåbærbuske i haven eller går på blåbærjagt efter de vilde blåbær, så kan de købes i langt de fleste supermarkeder – kig efter dem i frysedisken, hvor der står ‘vilde blåbær’ på emballagen.
Prøv også: min lækre opskrift på blåbærtærte >>
Arbejdstid 60 min.
Antal 10 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Blåbær cheesecake
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- Kiksebund
- 130 g digestive kiks
- 60 g mandler, smuttede
- 100 g smør
- Blåbær Flødeostcreme
- 3 ark husblas
- 60 g frosne blåbær
- 1 øko lime, fintrevet skal og saft
- 500 g naturel flødeost
- 200 g græsk yoghurt 10 %
- 100 g flormelis
- ½ vaniljestang, kornene herfra
- Derudover
- 50 g blåbær
- 1 knivspids spiseligt sølvstøv
Kiksebund
Kør kiks og mandler fint i en foodprocessor. Smelt smør ved lav varme og bland smør, kiks og mandler godt sammen. Beklæd en springform på 22 cm i diameter med bagepapir i bunden og fordel kiksebunden i formen. Pres den godt sammen og sæt den i køleskabet.
Blåbær Flødeostecreme
Læg husblas i koldt vand i 10 minutter.
Kog blåbærrene op i en lille gryde under omrøring og lad dem simre i 1-2 minutter. Sluk for varmen. Kom friskpresset limesaft og fintrevet limeskal i og rør det sammen. Hæld det gennem en sigte ned i en skål. Rør flødeost, græsk yoghurt, flormelis og vaniljekorn sammen.
Klem vandet fra husblassen, smelt den over vandbad og rør den godt sammen med blåbær-limesaften i skålen. Kom et par skefulde ostecreme i og rør godt, til det er helt ensartet. Rør derefter cremen med blåbær sammen med resten af flødeostcremen, til farven er helt ensartet.
Sæt kageplast i kanten af springformen. Fordel den flotte flødeostecreme på kiksebunden. Bank kagen lidt ned i bordet og glat overfladen pænt ud. Sæt kagen i køleskabet i min. 4 timer.
Skær forsigtigt rundt langs kanten af kagen, mens du fjerner kageplasten. Pynt kagen med friske blåbær penslet med spiseligt sølvglimmer.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Tak for svaret, vil helt sikkert ligge dem på kiksebunden 😃🌹.
Hejsa
Glæder mig meget til at lave den blåbærcheesecake. Men jeg synes nu det er lidt ærgerligt at smide de kogte bær ud, så jeg tænker på at putte dem i cheese laget. Vil der ske noget ved det?
Hej Winnie
Det må man endelig ikke smide ud, for det er lækkert til så mange gode sager. Jeg bruger det som blåbærkompot, se tips under opskriften. Du kan også komme et blad husblas i, og så fordele det på kiksebunden, inden du kommer ostelaget oven på, evt i mindre cirkel, så det skjules af ostelaget og blot ses i snittet.
Og ja, du kan også røre det i ostecremen :) Jeg er dog ikke sikker på om det bliver lidt grynet at se på.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej. Kan man mon lave kagen med fraiche 13% eller skyr? Jeg har en kæreste som ikke tåler laktose og jeg har fundet de andre mælkeprodukter laktosefri men jeg kan ikke finde græsk yoghurt 10%.
Hej Jeanne
Du kan godt bruge creme fraiche eller piskefløde som erstatning for græsk yoghurt. Fløden skal piskes til flødeskum og derefter vendes i.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine