Bananpandekager
Her får I min bedste opskrift på bananpandekager med havregryn.
De er virkelig skønne og bliver altid spist med stor fornøjelse, året rundt. Om sommeren spiser vi bananpandekager med græsk yoghurt, friske bær og om vinteren med æbler, bananskiver, nødder og frø. Topping kan man variere helt som man har lyst til og alt efter hvad man har på lager. Hvis I er heldige at have et par bananpandekager i overskud, så smager de også godt kolde og de er et hit i børnenes madpakke, som en lille sød dessert.
Prøv også: min opskrift på lækker havregrød >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Bananpandekager
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 2 banan, modne
- 3 æg
- 30 g finvalset havregryn
- 60 g fuldkornshvedemel
- ½ tsk bagepulver
- ½ tsk stødt kardemomme
- ½ tsk vaniljesukker
- 1 nip salt
- 1 spsk smør
- Til servering
- 1 dl græsk yoghurt 10 %
- 100 g jordbær
- 75 g blåbær
- 4 stængler frisk mynte
Mos bananerne til bananmos med en gaffel og pisk bananmosen sammen med æg. Vend havregryn, fuldkornshvedemel, bagepulver, krydderier og salt sammen i en skål og vend det i bananmosen med æg.
Varm en pande op til middelhøj varme og kom en klat smør på. Lad smørret bruse af og kom pandekagedejen på panden i klatter med en spiseske. Steg først bananpandekagerne 2-3 minutter på den ene side og vend dem når de er gyldne og steg videre på den anden side.
Servering
Server på tallerkener eller et fad med græsk yoghurt, friske bær og mynte.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Når du skriver kalorieindholdet, er det så for opskriften alene, eller har du også medregnet tilbehøret (tænker generelt i dine opskrifter) ?
Tak for mange gode opskrifter
Vh Anette
Hej Anette
Tak for din søde hilsen, jeg er glad for du har glæde af mine opskrifter :)
Kalorieindholdet er alt der står i ingredienslisten på opskriften.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvor mange kalorier er der i 100 g
Hej Pia
Med Valdemarsro Premium får du næringsberegning med på alle mine opskrifter. Du kan læse mere om det her: https://www.valdemarsro.dk/valdemarsro-premium/
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Lækker opskrift! Var et stort hit herhjemme.
Kan man mon bruge samme opskrift til et belgisk vaffeljern?
Hej Camilla
Så dejligt, det er jeg glad for at høre.
Ja, dejen til bananpandekager kan fint vafles i et belgisk vaffeljern. Det bliver nogle lækre bløde vafler.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine