Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/andeburger/ Aftensmad Burger, Juleopskrifter

Andeburger

Opskrift på andeburger med lækre rester fra julemiddagen, og som også sagtens kan laves med kød fra confiterede andelår eller et stegt andebryst.

Serveret med sprød og fiberrig rødkål og grønkål, frisk rødløg, en lækker dressing og enten med friske æbler i skiver eller med en smovset æblekompot, hvor man kan bruge en skefuld af fyldet fra tilberedningen af andestegen, hvis den har været med æble og sveske.

Det smager jo simpelthen fantastisk med sådan en lækker juleburger. Den er dejlig både i dagene efter juleaften eller man kan nyde den på en hverdag i december.

Prøv også: min opskrift på confiterede andelår >>

Andeburger
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Ingredienser
  • 4 burgerboller
  • 100 g rødkål, frisk eller som rødkålssalat
  • 1 håndfuld grønkål
  • 300 g confiteret andelår, eller en rest andekød
  • 0,50 rødløg, i ringe
  • 50 g æble, i skiver, som kompot eller fra fyldet i anden
  • Dressing
  • 4 spsk mayonnaise
  • 3 spsk kold julesauce
  • 3 spsk æble, kompot (fyld fra andestegen) eller frisk æble
  • salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde

Lun burgerbollen på en brødrister eller i ovnen og lun rødkålssalaten i en lille kasserolle.

Rør dressingen sammen og smag til og rør én spsk dressing i grønkålen. Masser den gerne let, så kålen bliver en smule mør.

Smør de lune burgerboller med julesaucedressing og fyld grønkål på underbollen, derefter andekød og til sidst rødkålssalat og æblekompot.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad