Brunsviger


Den perfekte brunsviger ♡
Jeg serverede min lækre brunsviger, som er en skøn snasket sag til vores gæster sidste søndag og den blev nydt med største fornøjelse.
Den er også helt vildt lækker! Med perfekt mængde snask. En kagedej der smager virkelig godt, blød og uimodståelig og med en remonce som bliver helt karamel lækker i kanterne og ovenpå. Jeg har finpudset og justeret til over mange år – og nu er den i hus; min bedste opskrift på brunsviger.
Prøv også: min bedste opskrift på banankage >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 6 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Brunsviger
- Kagedejen
- 20 g gær
- 1 dl mælk, stuetempereret
- 40 g smør
- 1 æg
- 40 g sukker
- 0,50 tsk salt
- 1 knivspids stødt kardemomme
- 250 g hvedemel
- Fyld
- 150 g brun farin
- 150 g smør
- 1 tsk stødt kanel
Rør gæren ud i en skål med mælk. Smelt smørret ved lav varme og tilsæt det sammen med æg, sukker, salt, kardemomme og mel. Rør dejen sammen, til den er smidig, lækker og blød.
Læg bagepapir i bunden af en springform på 24 cm i diameter, smør siderne med smør og kom dejen i. Dæk den til med et rent klæde og lad den hæve i 1 time på køkkenbordet.
Fyld
Smelt langsomt smør, brun farin og kanel i en gryde ved lav varme under omrøring. Rør det godt sammen til en ensartet masse. Lad det køle af til stuetemperatur og rør det godt igennem igen.
Lav dybe huller i den hævede dej med fingrene og fordel fyldet i hullerne.
Bag brunsvigeren i en forvarmet ovn i 25-30 minutter ved 175 grader varmluft.

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Hvis jeg skal servere kagen til et arrangement fredag eftermiddag, kan jeg så lave kagen fredag morgen, lade den hæve et par timer i bilen på vej derhen og bage den, når vi kommer frem? Eller er det bedre at bage den om morgenen og tage den med bagt?
Kan jeg alternativt lave dejen aftenen før, så den ikke skal nå at hæve om morgenen?
På forhånd tak, og tak for en god opskrift.
Hej Laura
Det synes jeg er svært at svare på, da hævningen godt kan falde lidt sammen af at blive transporteret undervejs. Omvendt synes jeg at brunsviger er en kage der helst skal spises relativt friskbagt. Lad mig endelig høre hvad du endte med og om det lykkedes godt :)
Kh Ann-Christine
Hej er det muligt at lave dejen aften inden hvis du skal servere til morgenmad?😄
Hej Naja
Ja, den kan godt koldhæve. Det er der lidt tips til længere nede i kommentarfeltet hvis du folder det ud :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg har problemer med at fylden smelter og siver ned i bunden af brusvigeren😂
Jeg er ikke helt klar over hvorfor og hvordan jeg fikser det.
Men det ved du måske?
Mvh Dagmar
Hej Dagmar
har du prøvet tippet jeg deler under opskriften med at lade fyldet køle af til stuetemperatur inden det kommer på?
God fornøjelse
Kh Ann-Christine