Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/rugbroed/ Brød & Boller

Rugbrød

Her får I opskriften på hjemmebagt rugbrød. Et brød som er nemt og med de ingredienser og fremgangsmåde, som jeg oftest bruger til rugbrød herhjemme.

Selv om jeg lader dejen koldhæve, og kernerne skal sættes i blød inden rugbrødet røres sammen, så er vi ikke ude i et flere dages projekt, før det duftende brød kommer ud af ovnen. Sådan er det ellers ofte med rugbrød. Det kan tage dage at lave det perfekte brød, med surdej, fordej osv. Men man får altså også et helt fantastisk brød på denne lidt nemmere metode, hvor jeg tilføjer en smule gær og blot lader brødet koldhæve i formen. Det passer ofte godt ind i familiehverdagen, og det giver også et dejligt velsmagende rugbrød med en god krumme.

Duften af hjemmebagt rugbrød er så lækker og dette brød smager også bare virkelig godt!

Rugbrød
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT12H20MPT60M1

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Ingredienser
  • 150 g knækkede rugkerner
  • 50 g solsikkekerner
  • 1½ dl kogende vand
  • 10 g gær
  • ½ dl stuetempereret vand
  • 1 spsk honning
  • 33 cl hvidtøl
  • 100 g surdej, bageklar
  • 125 g hvedemel
  • 450 g rugmel
  • 1½ tsk salt
  • Til formen og pensling
  • 1 spsk smør, til formen
  • 2 spsk smør, smeltet til pensling
Fremgangsmåde

Kom knækkede rugkerner og solsikkekerner i en skål med kogende vand og lad kernerne trække i ca. 1 time.

Rør gær ud i en skål med stuetempereret vand og rør det i skålen med iblødsatte kerner sammen med honning, hvidtøl og surdej. Tilsæt hvedemel, rugmel og salt og ælt dejen sammen på røremaskine ved lav hastighed i cirka 20 minutter.

Smør en rugbrødsform der kan rumme 2 liter og kom dejen i formen. Skyl hænderne med koldt vand og brug dem til at glatte dejen ud og trykke den godt ned i formen. Lad dejen hæve på køkkenbordet i 30 minutter og sæt derefter i køleskabet i 8-12 timer. Tag dejen ud af køleskabet og tjek overfladen. Der skal gerne være 5-10 små huller i overfladen af rugbrødsdejen, så er den klar til at blive bagt. Er der ikke det, så lad den stå lidt på køkkenbordet, inden bagning.

Pensl brødet med smeltet smør og sæt rugbrødet i en kold ovn. Sæt temperaturen på 180 grader alm over/under varme og bag rugbrødet i cirka 1 time og 20 min. Tjek med et termometer at kernetemperaturen er 97-98 grader.

Tag brødet ud af formen og lad det nybagte rugbrød køle helt af på en rist.

Føj til indkøbsseddel
Sæt på madplan
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad