Scrambled eggs til morgenmad


Scrambled eggs med purløg og groft hjemmebagt rugbrød er blandt mine morgenmadslivretter på hverdage og til brunch.
Det tager kun omtrent 5 minutter at tilberede og det smager noget så dejligt.
Scrambled eggs er herlig både til den nemme hverdagsmorgenmad med groft brød til eller til den store weekendbrunch med god tid og flere retter på bordet.
Prøv også: mine bedste opskrifter til brunch >>
Arbejdstid 5 min.
Antal 1 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Scrambled eggs
- 2 æg
- 2 spsk mælk, eller vand
- 3 spsk purløg, finthakket
- 1 tsk smør
- salt og friskkværnet peber
Kom æg og mælk i en skål og pisk dem let sammen med en gaffel.
Kom æggemassen på en pande med smør og rør konstant under middelvarme. Tag æggene af varmen, når de har den rette konsistens og stadig er saftige og bløde i konsistensen. Vær endelig opmærksom på at de ikke får for meget, så de bliver tørre og kedelige. Æggene skal helst tilberedes lige inden servering, så smager de allerbedst.
Drys med flagesalt, friskkværnet peber og rigelige mængder purløg.

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej bruges der ikke brunchpølser til Scrambelsæg. ?
Hej Kirsten
Ikke nødvendigvis, men man kan sagtens servere brunchpølser eller bacon til. + alt det andet lækre der hører til en god brunch eller english breakfast :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvor meget chorizopølse kommer du i til 2æg?
Hej Kirsten
jeg bruger en chorizo i et helt stykke, som jeg skære i skiver og den er gerne til den lidt stærke side, så jeg plejer at bruge 20-25 g max.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
der skal ikke mælk eller vand i scrambled eggs
Det er sådan jeg gør – men du laver dem jo selvfølgelig bare selv, som du synes det skal være :)
Kh Ann-Christine