Tærte med tomat og feta
Her får du min opskrift på en lækker madtærte med tomat, feta og oliven.
Den er særligt skøn når det er sæson for solmodne tomater og den er dejlig at spise med en god grøn salat til, gerne med lidt feta, oliven og tomat i den grønne salat.
Tærten kan gemmes til næste dag. De bagte tomater kan afgive lidt saft, så den bliver lidt smovset, men hvis man ikke skærer dem over, men bager dem hele i tærten, så bliver det meste af tomatsaften inden de tomaterne også efter bagning.
Prøv også: opskrift på kyllingetærte >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 1 stk.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Tærte med tomat og feta
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- Grov tærtedej
- 50 g fuldkornshvedemel
- 125 g hvedemel
- 100 g smør
- 3 spsk vand
- 1 tsk salt
- Fyld
- 5 æg
- 250 g ricotta
- 2 spsk frisk timian, eller oregano
- 450 g cherrytomater
- 100 g feta
- 60 g sorte oliven uden sten
- salt og friskkværnet peber
Tærtedej
Bland hvedemel og fuldkornsmel med salt og smuldr smør i melblandingen. Det kan også køres på en foodprocessor.
Saml dejen med vand, lad den gerne hvile på køl i 30 minutter og tryk derefter dejen ud i en smurt tærteform, min er 24 cm i diameter.
Prik hul i dejen med en gaffel og forbag den i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10 minutter, hvorefter den er klar til at blive fyldt og bagt færdigt.
Fyld til tomattærte
Pisk æg, ricotta, timian eller oregano, salt og peber sammen i en skål og kom det i den forbagte tærtedej. Fordel tomaterne i fyldet. Smuldr feta over og fordel til sidst olivenerne i fadet.
Bag tærten i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 30-35 minutter, til æggemassen er stivnet.
Sæt på madplan
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvis man laver den dagen før, hvor længe tror du så den skal varmes i ovnen og ved hvor mange grader?
Tak for den skønneste opskrift, som jeg lige har lavet til påskefrokosten i morgen,- Uhh den ser lækker ud 😮💨🙏🏻🥳🏆🐥
Hej Linda
Så skønt, det er jeg glad for at høre :)
Jeg vil lune den ved 175 grader varmluft i 10-15 minutter. Hold øje med at den ikke bliver for mørk og læg evt et stykke staniol over, hvis nødvendigt.
God fornøjelse og rigtig god påskeferie.
Kh Ann-Christine
Prøv med lidt semi-soltørret tomater i også.
Hej Benni
Det er helt sikkert lækkert! Tak for at dele tippet :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine.
Denne tærte er blevet en fast del af mit repertoire. Tak for det😀
Jeg har et spørgsmål:
I opskriften står der at man skal bruge oregano men på billedet er det timian. Jeg har valgt at gå med Timian, men hvad bruger du?
Og så bruger jeg nok kun halvdelen af tomaterne ift opskriften. Er der virkelig plads til 450g?
Bh. Maria
Hej Maria
Hvor er det dejligt at høre du synes godt om den og jeg synes selv den er lige god med både timian og oregano. Jeg har lige rettet det, så det står i teksten (tak for at gøre mig opmærksom på det)
Jeg er næsten sikker på at mængden af tomater passer med hvad jeg kommer i, men måler lige efter for en sikkerhedsskyld næste gang :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine