Vaniljekranse
Vaniljekranse der smager herligt af jul, har en skøn krumme og den lækre mandelmel gør virkelig underværker.
Min opskrift på vaniljekranse kan laves uden at finde den store køkkenmaskine frem … og så smager de så godt, jeg altid tænker, at jeg må hellere må lave dobbeltportion næste gang.
Til vaniljekranse bruger jeg sprøjtepose med en stjernetyl, hvilket går super hurtigt, og er nemt og enkelt – se gerne alle tips til mine vaniljekranse under opskriften.
Prøv også: min bedste opskrift på brunkager >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 40 stk.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Vaniljekranse
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 1 vaniljestang
- 80 g sukker
- 75 g mandelmel
- 100 g smør, stuetempereret
- 1 æg
- 100 g hvedemel
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud på et skærebræt. Kom en spsk sukker på vaniljekornene og fordel vaniljekornene fra hinanden i sukkeret.
Rør vanilje, sukker, mandelmel, hvedemel og stuetempereret smør sammen. Saml dejen hurtigt med sammenpisket æg, så den er ensartet, men uden at røre for meget i dejen.
Kom dejen i en sprøjtepose med stjernetyl med dybe riller. Sprøjt dejen ud i kranse på en bageplade med bagepapir.
Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 8-10 minutter eller til de er let gyldne. Hold godt øje med dem, de skal kun lige være gyldne.
Lad vaniljekransene køle af på en rist.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
De smager desværre ikke særlig meget af vanilje. Jeg brugte ellers en hel stang. Øv.
Hej Sofie
Jeg synes de smager dejligt af vanilje og har lige selv bagt dem i denne uge.
For endnu mere intens vaniljesmag kan du evt næste gang hakke vaniljestangen med sammen med mandlerne.
Glædelig jul
Kh Ann-Christine
Jeg fandt lige ud af, at jeg havde glemt de 80 g sukker. Der har vi nok forklaringen 😅
Hej Sofie
Åh altså, sådan kan det gå. Men lad endelig være med at kassere de bagte vaniljekranse uden sukker! Du kan i stedet knuse dem og riste dem på en pande med sukker, så kan de bruges som et lidt sjovt og alternativt drys til fx risalande, til crumble eller man kan blande dem med nødder og gryn og bruge det som en julet vaniljekrans-granola.
Kh Ann-Christine
Æv, ville ønske jeg havde læst de andre kommentarer, inden jeg bagte. Det var nærmest umuligt at sprøjte dem ud (smørret stod ude i halvanden time, derefter lå dejen på et lunt køkkenbord i næsten to timer i sprøjteposerne, da jeg fik travlt med andet). Og fik 35 kranse ud af en dobbelt portion, der skulle have givet 80. De smager dejligt, men tænker et eller andet måske er lidt off, når så mange har samme oplevelse ift både konsistens og mængde? Eller noget, vi er mange, der overser?
Hej Louise
Har du læst alle mine tips under opskriften til størrelse på tyl og størrelsen på mine vaniljekranse, som er udgangspunktet for mængden i opskriften?
Jeg undrer mig dog over at du oplever at dejen er svær at trykke ud til vaniljekranse efter den lange tid på bordet, for det har jeg ikke selv oplevet når smørret er godt blødt og stuetempereret.
Kh Ann-Christine
Alt for lidt vanilje! De smager ikke af noget.
Hej Vibe
Med en hel vaniljestang? – det er rigeligt, men kommer selvfølgelig an på hvilken vaniljestang man vælger at bruge. Jeg bruger gerne en lækker fed vaniljestang og jeg kan love dig, at så smager de himmelsk af vanilje.
Kh Ann-Christine