Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/vegetarisk-braendende-kaerlighed/ Aftensmad Familiefavoritter, Mad på budget, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn, Vegetar

Vegetarisk brændende kærlighed

Smovset og lækker vegetarisk brændende kærlighed med luftig kartoffelmos, sprøde ovnbagte kikærter og løg der er karamelliserede og fyldt med sødme og smag. Toppet med syltede rødbeder og krydderurter.

Jeg runder saucen af med lidt piskefløde, det giver en god og fyldig smag og så kommer jeg små tern af gulerødder i, både for ekstra grønt og god smag.

Det er virkelig lækkert! Et hit hos både børn og voksne, og en dejlig ret til kødfrie dage, hvor man har brug for noget fyldigt, rart og mættende i maven.

Prøv også: bagt gnocchi i krydret tomatsauce >>

PT45MPT30M4

Vegetarisk brændende kærlighed

Tid i alt45 min.
Arbejdstid30 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Kartoffelmos
  • 1,50 kg kartoffel
  • 100 g smør
  • 1 dl mælk
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 drys muskatnød
  • Ristede kikærter
  • 1 dåse kikærter, drænet og skyllet
  • 0,50 tsk røget paprika
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk flagesalt
  • Vegetarisk brændende Kærlighed Topping
  • 4 løg, finthakket
  • 2 gulerod, i små tern
  • 50 g smør
  • 2 spsk soja
  • 1 dl piskefløde
  • 1,50 tsk røget paprika
  • 1 tsk sriracha chilisauce
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Tilbehør
  • 100 g syltede rødbeder, i tern
  • 1 håndfuld purløg, finthakket
  • 1 håndfuld persille, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Kartoffelmos
Kog kartoflerne i rigeligt vand uden salt, til de er møre.

Hæld vandet fra og pisk de møre kartofler med smør, tilsat i små tern. Pisk med en håndmikser, til kartoffelmosen er lækker og luftig og pisk derefter mælk i til den rette konsistens.

Smag til med salt, peber og muskatnød.

Ristede kikærter
Skyl kikærterne og tør den i et rent klæde. Vend kikærterne godt i olie og derefter krydderier.

Fordel på en bageplade med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20-25 min til de er lækre og sprøde – vend dem evt. en gang eller to undervejs.

Topping til brændende kærlighed
Sauter løg og gulerødder i smør ved lav-middelvarme i cirka 15-20 minutter, til løgene er bløde, søde og begynder at blive lidt karamelliserede. Tilsæt soja, piskefløde, røget paprika og lidt sriracha efter smag. Kog det op til det simrer i et par minutter og smag til med friskkværnet peber.

Server kartoffelmosen på tallerkener toppet med løg, sprøde kikærter, syltede rødbeder og friske krydderurter.