Peanut sauce og sød/sur chili dip
Fyldig peanutsauce og en skøn hjemmelavet vietnamesisk sød/sur chili dip hører til de vietnamesiske retter og mens den cremede peanutdip primært bruges til de vietnamesiske forårsruller, så er den sur/søde chili dip et helt fast indslag på bordet og serveres som krydderi til stort set alle vietnamesiske måltider i Vietnam.
Så smager man til ved bordet fuldstændig som når mange danskere har tradition for at sætte salt og peber på middagsbordet, så man hver især kan justere efter egne smagsløg.
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 portion
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Peanutsauce og vietnamesisk sød sur chili dip
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- Peanutsauce
- 1 stængel citrongræs, banket på langs og fintstrimlet
- 3 fed hvidløg, finthakket
- 1 dl vand
- 4 spsk peanutbutter, crunchy
- 1 tsk sukker, eller kokossukker
- 2 tsk kokosolie
- 1 spsk saltede peanuts, finthakkede
- Sød/sur chili dip
- 2 lime, saften herfra
- 2 tsk sukker
- 3 spsk fishsauce
- 5 spsk vand
- 2 fed hvidløg, finthakket
- ½ rød chili, skåret i tynde skiver
Peanut sauce
Kom kokosolie, hvidløg, og citrongræs i en lille gryde og lad det varme op, til det dufter. Tilsæt vand, peanutbutter og sukker og lad det simre i et par minutter under omrøring.
Fjern citrongræs og hæld peanutdippen på et glas eller en lille skål til servering.
Sød/sur chili dip
Opløs sukkeret i limesaft, tilsæt fishsauce, vand samt hvidløg og chili.
Smag evt til med mere fishsauce eller sukker, hvis ønsket.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad














Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Tak for dine mange skønne opskrifter. Jeg prøver nu lidt i det asiatiske område.
Peanutdippen smager skønt, men den skiller! Den er nu tyk en tyk masse med olie.
Dippen kogte og så blev den tyk…har den måske fået for meget varme?
Kan den måske reddes ved at komme lidt koldt vand i?
Hej Birthe
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for at høre!
Ja, det kan lyde som om den har fået for meget varme. Prøv evt at blende den med koldt vand.
God fornøjelse med alt det lækre mad, også i det asiatiske køkken :)
Kh Ann-Christine
Hej :-) Kan man bruge begge dips til friske vietnamesiske forårsruller?
Ja, sagtens
Kh Ann-Christine
Hej!
Jeg glæder mig til at prøve disse to dip’er. Kan de begge to holde sig nogle dage i køleskabet? Så man evt. kan lave dem dagen før gæsterne kommer.
Ja, det kan de sagtens.