Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/majs-chowder/ Aftensmad Børnenes livretter, Familiefavoritter, Nem Hverdagsmad, Suppe, Vegetar

Majs chowder

Her får du min opskrift på en lækker nærende majs chowder. Denne majssuppe er et hit hos både børn og voksne, med fylde, smag og perfekt til sensommeren og efteråret, hvor de søde majskolber er klar til at blive høstet og nydt i dejlige retter, men den kan nydes året rundt med majskerner fra frost.

Det er tid til suppe, når efteråret melder sin ankomst. Jeg kan rigtig godt lide denne årstid, hvor naturen skifter til mere gyldne farver, solnedgangene er så ubegribeligt smukke og der sænker sig en ro og hyggestemning som er rigtig dejligt.

Tid til at lade op, blandt andet med hyggelige middage med en dampende varm skål majs chowder eller anden suppe. Uhm, det er godt!

Prøv også:  opskrift på BBQ kylling ranch salat >>

Majs chowder
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT40MPT30M4
Ingredienser
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 gulerødder, i små tern
  • 400 g majs, friske majskerner eller fra frost
  • 300 g kartofler, i små tern
  • 0,50 rød chili, finthakket
  • 1 dl hvidvin
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 1 dl piskefløde
  • 1 øko citron, fintrevet skal og en smule saft
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • Smørristede champignon og majs
  • 200 g champignon, i kvarte
  • 50 g majs
  • 3 stængler frisk timian
  • smør
  • flagesalt
  • friskkværnet peber
  • Til servering
  • 0,50 dl persille, finthakket
  • 0,50 rød chili, finthakket
Fremgangsmåde

Sauter løg, hvidløg og gulerødder i en gryde med olie, til løgene er bløde. Tilsæt majskerner, kartofler og chili og rør i nogle minutter ved middelvarme. Hæld hvidvin i gryden og lad det koge lidt ind, tilføj derefter grøntsagsboullion og kog op. Læg låg på og lad suppen simre i 12-15 minutter, eller til kartoflerne er møre.

Tag halvdelen af fyldet op af suppen og kom i en blender sammen med piskefløde. Blend til helt ensartet og cremet og smag til med salt og peber. Kom den blendede suppe tilbage i gryden, rør rundt og smag godt til igen med salt, peber, et lille dryp citronsaft og fintrevet citronskal.

Smørristede champignon og majs
Smelt smør på en pande og lad det bruse af, rist champignon og majskerner til champignonerne får en flot stegeskorpe. Smag til med frisk timian, salt og peber

Servering
Server suppen med de smørristede champignon og majskerner, et drys persille og lidt chili efter smag.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad