Nduja Pasta
Opskrift på cremet Nduja pasta med spinat og tomat i en lækker og lynhurtig ret, som er yderst hverdagsvenlig og som kan laves selv på de mest travle dage.
Nduja er en stærk italiensk pølse, som er krydret og smørbar. Man kan købe den på glas eller i små pakker og man skal ikke bruge så meget ad gangen, da den kan være ret stærk i smagen. Juster endelig til efter smag.
Jeg er vild med nemme pastaretter og det er altid lækkert at servere sådan en skål dampende varm pasta med en simpel salat til. I kan se mine forslag til servering under opskriften, både her på hjemmesiden og i Valdemarsro app.
Prøv også: flere opskrifter med pasta >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Nduja Pasta
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 2 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 spsk soltørrede tomater i olie, finthakket
- 2 spsk nduja
- 400 g hakkede tomater på dåse
- 1½ dl piskefløde
- 1 tsk sukker
- 400 g pasta
- 100 g baby spinat
- 1 håndfuld frisk basilikum
- salt og friskkværnet peber
- 2 spsk olivenolie, til stegning
- TIl servering
- 2 burrata
- 50 g parmesan, fintrevet
- ½ håndfuld frisk basilikum
- 50 g rucola
Sauter løgene på en pande med olie, til løgene er bløde. Kom soltørrede tomater, hvidløg og nduja på panden og rør det godt sammen til nduja smelter lidt ud på panden.
Tilsæt hakkede tomater, sukker og piskefløde, varm op til det simrer svagt. Smag til med salt friskkværnet peber og lad saucen simre ved middellav varme.
Kog imens pastaen i letsaltet vand, til pastaen er 1-2 minutter fra at være perfekt al dente. Tag lidt pastavand fra i en skål og kom den dampende varme pasta på panden med saucen. Vend det godt sammen og juster konsistensen med pastavand efter behov.
Vend spinat og frisk basilikum i retten og server på tallerkener med en halv burrata, friskrevet parmesan, rucola og basilikumsblade.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.