Asiatisk sprødt flæsk med karamelliserede løg og nudler


Denne opskrift på asiatisk sprødt flæsk med karamelliserede løg, nudler, spinat og æggeblomme må I bare prøve!
Hvis I har fulgt med på Valdemarsro længe, ved I at jeg er vild med det asiatiske køkken og denne ret er inspireret fra et vidunderligt sammensurium af retter vi har spist i Vietnam og Thailand og egne påfund. Da jeg serverede den herhjemme var det til stor begejstring hos min familie og Martin udbrød; ”dén her kan være med i samlingen af dine signaturretter!”
Jeg er selv begejstret for den, sprødt flæsk med karamelliserede løg vendt i en smagfuld asiatisk marinade og serveret med nudler, spinat, krydret bouillon, en æggeblomme og et drys grønt samt et strejf af chili. Det er SÅ godt!
Prøv også: opskrift på pho med asiatisk ribbensteg >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Asiatisk sprødt flæsk med karamelliserede løg
- 600 g flæsk, skåret i tynde strimler
- 6 løg, halveret og skåret i skiver
- Marinade
- 3 sesamolie
- 3 spsk soja
- 3 spsk fishsauce
- 3 fed hvidløg, fintrevet
- 1 spsk ingefær, fintrevet
- 30 g sukker
- Til servering
- 3 dl grøntsagsbouillon
- 250 g nudler
- 150 g spinat
- 4 æggeblommer
- 1 tsk sriracha chilisauce
- 0,50 tsk chiliflager
- 1 tsk sesamfrø, ristede
- 4 spsk purløg, finthakket
- 1 håndfuld frisk koriander, grofthakket
Varm en pande op ved middelvarme og kom flæsket på. Skru en anelse op for varmen til mellemhøj varme og lad flæskestykkerne stå på panden i 10-15 minutter, til de er sprøde på den ene side. Vend dem derefter og steg videre på den anden side. Tag flæsket op af fedtstoffet, der er smeltet af på panden og læg det på en tallerken med fedtsugende køkkenrulle.
Kom løgene på panden i fedtstoffet fra flæsket, skrue ned til middelvarme og lad løgene karamellisere ved middelvarme i 10 minutter, uden at røre i dem. De skal blive gyldenbrune. Rør det igennem og tag derefter løgene op af fedtet. Lad dem dryppe af på køkkenrulle. Tør panden af for fedt og kom både sprødt flæsk og karamelliseret løg tilbage på panden ved middelvarme.
Rør marinaden sammen. Tag et par spsk af marinaden fra og rør dem i grøntsagsbouillon, som sættes til side til senere. Hæld resten af marinaden på panden til flæsk og løg. Skru lidt ned for varmen og lad det simre lidt ind.
Kog nudlerne i en gryde med letsaltet vand, efter anvisning på emballagen.
Kom spinat i gryden til nudlerne og hænd vandet fra. Vend nudlerne og spinaten i grøntsagsbouillon med marinade, der er sat tilside fra tidligere og fordel i dybe skåle. Top med sprødt flæsk, karamelliserede løg, en rå æggeblomme, sriracha, chiliflager og ristede sesamfrø, samt et drys purløg og koriander.

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.