Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/citronpasta/

Citronpasta med basilikum

Citronpasta med basilikum er genial som tilbehør til en lækker laksefilet, til grillet kylling og grøn salat – men det smager også virkelig dejligt som en dejlig forret og så er det bare så nemt og super enkelt.

Den syrlige citron og den lækre lidt pebrede friske basilikum giver en ren og dejlig smag sammen med pasta, olie, smør og parmesan.

En skøn og hurtig hverdagsret ♡

Prøv også: min opskrift på pastasalat >>

PT15M

Citronpasta med basilikum

Tid i alt15 min.
Arbejdstid10 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 400 g linguine, (eller anden pasta)
  • 1 øko citron, saft og friskrevet skal
  • 1 dl parmesan, friskrevet
  • 0,50 dl olivenolie
  • 1 tsk smør
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 håndfuld frisk basilikum
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Kog pastaen al dente i en gryde med rigeligt letsaltet vand.

Bland citronsaft, citronskal, olie, smør, parmesan, salt og peber samt halvdelen af basilikumbladene i en skål. Vend den dampende varme pasta med blandingen i skålen.

Anret straks på tallerkener med et drys basilikumblade på og server.