Gulerodskage
En krydret, saftig og lækker gulerodskage, som smager virkelig skønt. Det er en dejlig kage, som holder sig skøn og frisk i et par dage.
Frostingen giver en herlig friskhed til den skønne kage. Jeg pisker den med syrlig citronsmag og vaniljekorn, som giver lidt syrlighed til den søde, saftige og krydrede gulerodskage. De fine vaniljekorn giver flotte prikker i frostningen og efter at frostningen har trukket natten over, er balancen mellem citron og den aromatiske vanilje blevet lækkert afbalanceret og smager virkelig skønt sammen.
Prøv også: min opskrift på banankage >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 8 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Gulerodskage
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 150 g smør, blødt og stuetempereret
- 100 g sukker
- 100 g brun farin
- 4 æg
- 200 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk stødt kanel
- 0,50 tsk salt
- 275 g gulerødder, groftrevet
- 50 g valnødder, hakkede
- Citron- og vaniljefrosting
- 125 g smør
- 1 tsk vaniljesukker
- 125 g flormelis
- 125 g naturel flødeost
- 0,50 øko citron, lidt saft og fintrevet skal
- Til pynt
- 1 gulerødder, i juliennestrimler
Pisk smør, sukker og brun farin sammen, til det er luftigt. Pisk derefter et æg i ad gangen.
Bland hvedemel, bagepulver, kanel og salt godt sammen og sigt det i dejen. Rør dejen sammen og bland derefter også de revne gulerødder og hakkede valnødder i dejen.
Kom bagepapir i bunden af en springform på 20 cm i diameter, smør siderne med smør og kom dejen i. Bag den i en forvarmet ovn ved 170 grader varmluft i ca. 45 minutter. Lad kagen køle helt af på en rist og pynt derefter med frosting.
Frosting
Pisk smør, vaniljesukker og flormelis sammen med lidt citronsaft, til det er hvidt og luftigt. Rør flødeost i og smør frostingen på kagen. Drys til sidst med fintrevet citronskal. Pynt med gulerodsstrimler.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Mælkefri alternativ: Den er også fantastisk hvis man bruger Naturli “Block” i stedet for smør – ja, også til frosting, hvis den bare får lov til at blive lidt blød. I stedet for den almindelige flødeost kan man bruge Philadelphias vegansk flødeost. Så kan familiemedlemmer og gæster med mælkeallergi- og intolerance også nyde denne kage. :)
Hej😊
Hvis jeg bruger en springform ø 30, til hvor mange personer vil du ændre opskriften til? Kagen må gerne have en pæn højde, som på billedet😄
Mvh. Lotte
Hej Lotte
jeg har lavet denne bageform-beregner, så kan man nemt omregne opskrifterne til andre formstørrelser :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tusind tak😊
Vil du ikke mene, at der er nok til 13 personer i en springform på ø30? Når jeg også bager cookies?
Mvh. Lotte
Hej Lotte
Jo, det vil jeg tro.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Skal gulerødderne igulerodskagen være fint eller groft revet?
Hej Karen
Det er groftrevet (det står også i ingredienslisten)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine