Kryddersmåkager
Kryddersmåkager til at stikke ud i fine mønstre med kageforme.
Vi har bagt disse småkager af min krydrede udstikker dej i mange år og det er en skøn dej, der er nemt at røre sammen, dejen er god at stikke ud og rulle igen af flere omgang og de skønne småkager smager dejligt.
De dufter så dejligt og så smager de af jul ♥ Det er sådan et hyggeligt og kreativt køkkenprojekt at lave småkager med glasur til jul
Prøv også: en dejlig opskrift på pebernødder >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 50 stk.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kryddersmåkager
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 275 g hvedemel
- 160 g brun farin
- 1 tsk bagepulver
- 0,50 tsk natron
- 15 g usødet kakao
- 2 tsk stødt kanel
- 1 tsk stødt ingefær
- 150 g smør, blødt og stuetempereret
- 1,50 æg
- Glasur
- 130 g flormelis
- 30 g æggehvider
Bland mel, brun farin, bagepulver, natron og krydderier godt sammen. Smuldr smørret i til det er ensartet.
Saml dejen med sammenpisket æg. Hvis den føles for tør, så kom yderligere 1/2 æg i dejen.
Dejen skal ikke æltes, blot samles og trykket godt sammen.
Stil dejen i køleskabet i 2 timer eller til næste dag.
Tag dejen ud på et bord godt drysset med hvedemel, rul dejen i en tykkelse på cirka 2 mm og udstik figurer. Sæt kagerne på en bageplade med bagepapir og og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 9-12 minutter.
Glasur
Pisk flormelis med æggehvide til en tyk og hvid glasur. Kom glasuren i en sprøjtepose med en lille rund tyl.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvor lang tid kan kagerne holde sig, når
der bruges glasur med æggehvider? Eller med andre ord hvor lang tid kan glasuren holde sig?
Vh.
Lene
Hej Lene
Glasuren kan holde sig meget længe, da sukkeret konservere glasuren, så glasuren kan på den måde holde sig længere end kagerne. Så længe kagerne smager sprødt og lækkert er der intet i vejen med at nyde dem.
Glædelig jul og god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Halløj, jeg kan simpelthen ikke få øje på bagetid og temperatur i ovnen , varmluft eller almindelig?
Kh Susanne
Hej Susanne
Det står i fremgangsmåden på linjerne lige før afsnittet om glasur til sidst
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej, hvor tykt ruller du dejen ud? :-)
omkring 2 mm passer meget godt.
Glædelig jul
Kærlig hilsen
Ann-Christine