Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/sommersalat/

Sommersalat med majs og kartofler

sommerkartoffelsalat

Dette sommervejr indbyder virkelig til sunde, knasende sprøde og lækre salater. Jeg kan sagtens leve nærmest kun af det i øjeblikket. Salaterne smager så skønt med sommerens friske råvarer og det er intet mindre en skønt at kunne hente håndfulde af krydderurter fra højbedene i haven og blande i salaterne sammen med olier, eddike, kerner, nødder og frø.

Det var helt impulsivt at vi besluttede os for at tage et smut til Hamborg på ferie. Så jeg har slet ikke nået at lave en ugens madplan til i dag, som jeg plejer. Jeg håber det går …

Prøv også: Opskrift på klassisk kartoffelsalat

sommersalat

Nogle gange kan en salat som bare er rodet sammen af hvad man lige har i køleskabet, være noget af det allerbedste. Jeg elsker at blande mine salater med bær og frugt. Det tilføjer en dejlig sødmen og masser af smag.

Salat med kartofler, majs og ærter 

Kogte danske kartofler, friske bælgede ærter, lynkogte majskolber hvor kernerne er skåret af, 1/2 rødløg og masser af persille. Vinaigrette pisket sammen af: 1 tsk honning, 1 tsk sennep, 1 spsk olivenolie, 1 spsk æbleeddike.

Vend det hele sammen. Kan både serveres mens kartoflerne og majs stadig er lune eller koldt. Begge dele smager dejligt

Salat af jordbær, agurk og asparges

I denne salat har jeg blot brugt: strimlet agurk, asparges lynristet i lidt smør, jordbær, en lille bitte smule crispy god håndskåret bacon og lidt flager af parmesan. Lyder måske som en lidt sær blanding, men det smagte pragtfuldt.

Ha´ en skøn lørdag og weekend ♥

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




3 kommentarer
  • Nanna Freving skrev:
    4. august 2013 kl. 18:37

    Mmmh hvor lækkert!! Dejlig inspiration :-)

  • Kirsten skrev:
    7. august 2013 kl. 06:49

    De salater kan klart anbefales – nøj det er mums . Og ungerne er helt vilde med dem. Min datter på 13 sagde “mor, det er godt nok noget lækkert salat du laver lige for tiden” :D – vi har brugt det som tilbehør til grillen sammen med noget lækkert brød. De mætter godt – især den med kartofler.
    Tusind tak for din inspirerende side – jeg gør alt hvad jeg kan for at “udbrede” kendskabet til den – tror snar venner og kollegaer er trætte af mig :)
    Ha´ en helt fantastisk dag.

    • Ann-Christine skrev:
      7. august 2013 kl. 13:55

      Hej Kirsten,
      Faktastisk! Det er så dejligt at høre når mine opskrifter er et hit i andres køkkener også :) -og tusind tak for at du fortæller om min blog, det er jeg rigtig glad og taknemmelig for!
      Du må også have en fantastisk dag
      Kh Ann-Christine